[Note 2] [... "der var fra et nabosogn", jvf. Chr. Kollerup: Vesthimmerlandske Sognehistorier, s. 44-55]. -> tilbage
[Note 3] Samme Aar druknede Anders Akselsen, Sønnen fra Hyllestedgaard, i Søen, 26 Aar gammel. -> tilbage
[Note 4] Broder til Pastor Hvass i Vilsted. Han var i mange Aar Forvalter hos Justitsraad Marcussen til Krastrup, Vaar og Gunderstedgaard. Marcussen, der havde Kaldsret til Vilsted-Vindblæs Præsteembede, gav Hvass, der havde studeret Teologi, Præsteembedet i Fødselsdagsgave paa hans Fødselsdag i 1772. Men han befandt sig saa godt i hans Landmandsgerning, at han overlod sin Broder Embedet. Senere blev han 58 Aar gammel gift med den 18-aarige Ellen Cecilie Færch, Datter af den rige Købmand Færch i Nibe. Han købte saa Herregaarden Randrup i Østhimmerland. -> tilbage
[Note 5] OVERSIGT OVER SLÆGTSLINIER [side 35-36]
Jens Christensen Bro, f. 1759, d. 1832. Søn af Nr. 5. Gaardejer
i Flejsborg. Gift med Inger Troelsdatter, f. 1765, d. 1837. Her var 3 Børn:
[Note 6] Vindmøllen i Vilsted blev bygget i 1888 som Aktiemølle. Den nedlagdes 1936. -> tilbage
[Note 7] Christen Poulsen Berg var efter at have taget Eksamen paa Ranum Seminarium Lærer i Vilsted under den daværende Lærer Morten Sørensen Egs tiltagende Sindssygdom -> tilbage
[Note 8] Den Kgl. Enkekasse gjorde paa den Tid samme Tjeneste som Kreditforeningen gør nu om Dage idet man her fik 1. Prioritets Laan i Ejendomme. -> tilbage
[Note 9] En sand Plage havde gennem Aarene Rakkerfolkene været, disse havde altid holdt meget til her paa Egnen, de store Hedestrækninger og de fiskerige Vandløb var et sandt Eldorado for de løse Fugle, de var et dovent Folkefærd, der holdt af at ligge og drive paa et Dige eller en Høj; men alligevel havde de et Haandværk, saasom Skorstensfejning, Glarmesterarbejde, Flaaning af Heste og Undlivning af alle Slags Dyr. Rakkerne Anders og Christen Eliassen var meget dygtige Aalestangere, de færdedes meget i Hornbæk Kær, dog ikke til Glæde for Beboerne. Rakker-Elias kunde flaa og slagte en Hest paa en Time, man stak Hesten i Brystet med en Kniv, og det kunde undertiden være grovt Dyrplageri. Rakker-Morten slagtede en Hest i Tolstrup, men stak forkert, og Hesten løb efter ham ud paa Marken, saa han maatte søge Redning i en Rævegrav indtil Dyret var forblødt. En anden Gang stak han en Hest i Løgsted, den løb med Kniven i Brystet indtil den faldt oppe ved Vansted. Birthe Ryssing, der var et svært Kvindemenneske, kom Kattene i en Sæk og satte sig paa dem indtil de var kvalt. Rakkernes Pris for Arbejdet var 4 Skilling for en Kat aa kræng, 8 Skilling for en Hund at flaa, og 1 Mark for en Helmis og ta aa. -> tilbage
[Note 10] Christen Hornum, der næsten hele sit Liv levede som Hulebeboer i Vindblæs Skovbakke, var, næst Tordenkalven, Vesthimmerlands største Original. Han døde 1. Aug. 1931, 78 Aar gl. -> tilbage
[Note 11] Hans Broder Jens blev indkaldt 1804 som Dragon. I en blodig Træfning nede i det tyske fik han flere Sabelhug og et Skud i Brystet, og var henkastet blandt de døde; men da disse senere skulde læsses paa Vogne, opdagedes det, at der var Liv i Manden, og han bragtes frygtelig tilredt til et Sygehus og blev med Tiden nogenlunde helbredet. Han var gift med Else Marie Mikkelsdatter, en Søster til Lærer Kollerups Kone. Fra 1816 til sin død 1842 var han Gaardmand i Salling. Han var af Frederik VI dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Mindetavle paa Museet i Aars. Se Historisk Samfunds Aarbog 1950. -> tilbage
[Note 12] En Datter af Ole Jensen, Karen Kirstine Olesdatter, f. i Brøttrup 1827, blev senere gift med Gdr. Niels Chr. Nielsen, Vadgaarden i Vilsted. Hun døde her som Aftægtskone 2. Jan. 1912, 84 Aar gl. -> tilbage
[Note 13] Den 2. Marts 1887 fandt der paa Aars Kro et Sammenstød Sted mellem Markedsgæster og Gendarmerne, hvorved 2 Husmænd blev haardt saarede ved Revolverskud. -> tilbage
[Note 14] Det danske Hedeselskab stiftet i Aarhus den 28. Marts 1866. -> tilbage
[Note 15] Kristian Sinding, der havde Studentereksamen, var Lærer i Vilsted fra 1776 til sin Død den 13. April 1811. Han giftede sig først 1801, men blev ulykkelig i sin Ægtestand. Han var en meget høj Mand, han brugte til daglig rød Hue og Paryk. Var desuden en meget lærd Mand og dygtig Lærer, prædikede tit i Kirken. Hans Prædikener var meget lange. Fra 1806 var Chr. Gravlev hans Hjælpelærer, Gravlev blev 1811 Lærer i Vindblæs. -> tilbage
[Note 16] Præst i Vilsted-Vindblæs 1816-38.
Derefter flyttet til Sønderholm, Frejlev. Han døde i København
1864. -> tilbage