FORORD
SLÆGTENS HJEMSTED
1. CHRISTEN JENSEN BRO OG ANNA MIKKELSDATTER

TILFØJELSER

Uddag: Chr. Kollerup: Vesterhimmerlandske Sognehistorier, Løgstør 1964

Haldrupgaard, S. 76-78
Øster Stræth, s. 196 f.
Slavekrigen i Vesthimmerland, s. 245-49

FORORD

Naar jeg har paataget mig i Bogform at udgive de mange Optegnelser om Slægten, som jeg gennem Aarene har opsamlet og i de senere Aar tillige ved Arkivstudier har udvidet, er det for at efterkomme et længe næret Ønske, ikke alene hos mig selv, men ogsaa hos flere af de nulevende Slægtsmedlemmer, der har vist deres interesse for Sagen. Det kan jo være af Betydning at kende sin Slægt langt tilbage i Tiden.

Det er mit Haab, at Udgivelsen af denne Bog vil hjælpe til at vække den i vor Tid noget svigtende Slægtsfølelse, og at den vil komme til at virke som et Bindeled mellem Slægtens mange Forgreninger, saadan at flere og flere vil blive interesseret i Slægtens Historie og dens Færd og Virke gennem Tiderne.

Det er rigtigt, at Slægtsfølelse og Kærlighed til Hjem og Egn hører sammen, og at dette faar mere Magt over ens Sind, des længere man kommer op i Aarene. Dette har præget vore Forfædre, de gamle Bønder, mere end det præger Folk i vor Tid. Disse gamle Vesthimmerlændinge var fordringsløse og sagtmodige Mennesker, der kun sjældent eller aldrig kom uden for Hjemstavnen. Det længere ude var fjernt og fremmed, og der kom sjældent Bud fra andre Egne. Aviser og Blade var ukendte og Rejser meget besværlige at foretage. Under disse Forhold var det intet Under, at man blev knyttet langt stærkere og inderligere til Familie og Hjemegn. Mens mange Mennesker nutildags næsten intet ved om deres Forfædre, satte man i ældre Tid en Ære i at kunne huske Familieforhold og Slægtsforbindelser mange Slægtled tilbage i Tiden.

Vor Slægt har, saa langt jeg har kunnet følge den tilbage i Tiden gennem de skriftlige Kilder, jeg har undersøgt, kun bestaaet [side 8] af jævne Bønder, og de har gennemlevet de fattige Kaar, der blev Standen til Del i Tiden før Stavnsbaandets Løsning, og indtil Hoveriet blev ophævet. De har udstaaet et slidsomt Liv og en nøjsom Tilværelse, Egenskaber, der kan siges at være nedarvet paa flere i Efterslægterne.

Efter Bøndernes Frigivelse blev der hurtig flere, der købte deres Fæstegaarde til Selveje, og Fremgangen udeblev ikke med Glæden over at arbejde med egen Jord, og Slægtens Anseelse steg, efterhaanden som Kaarene bedrede sig, og i vore Dage sidder dens Medlemmer stærkt udbredt i det vestlige Himmerland i Besiddelse af mange af Egnens Landbrugsejendomme.

I det sidste Aarhundrede er der dog enkelte, der har ernæret sig udenfor Bondestanden, og de sidder eller har siddet i gode og ansete Stillinger rundt i vort Land. Men i den nu opvoksende Generation er der flere og flere, der gaar Læsevejen eller søger Uddannelse ved Handel og Haandværk.

Mange Steder er det Skik, at der holdes Slægtsfester, hvor man sætter hinanden Stævne i en af Slægtens gamle Gaarde eller et andet centralt beliggende Sted, og her mødes saa fra nær og fjern mange Gange Folk, som aldrig har set hinanden eller vidst af, at der var nogen Slægtsforbindelse mellem dem.

Samtidig har jeg medtaget enkelte Træk af oplysende Art, jeg har ment kunne have Betydning, og som i nogen Maade griber ind i Slægtens Liv og Færden.

Samlet i denne Bog overgaar herved til den nulevende Slægt og dens Efterkommere i en meget sammentrængt Form, hvad jeg har kunnet finde om Slægten, og det er mit Haab, at den trods forskellige Mangler maa give en hel Del hidtil ukendte Oplysninger. Det har været mig et interessant Fritidsarbejde at føre Korrespondance med mange Familiemedlemmer. Disse bringes hermed min hjerteligste Tak for deres Oplysninger.

SLÆGTENS HJEMSTED

Landsbyen Vilsted, hvorfra den Slægt, hvorom der her skal fortælles, har sin Oprindelse, var i ældre Tider Vesthimmerlands betydeligste Landsby. I Tiden omkring Stavnsbaandets Løsning ved den første nogenlunde paalidelige Folketælling, der foretoges 1787, havde Sognet 280 Indbyggere, der saa godt som alle var Bønderfolk og næsten allesammen boede i den tæt sammenbyggede Landsby. De gamle, lave, lerklinede, straatækte Gaarde laa i en Krans omkring Kirken, de fleste dog i Byens Østside. Byen laa lavt ved den nordre Bred af den 400 Td. Land store, smukke og fiskerige Vilsted Sø, og var som de fleste af Datidens Landsbyer omgivet af et Bydige med Led, hvor Vejene førte ud. Her laa der før Udskiftningen 28 Gaarde og større Boelssteder foruden nogle jordløse Huse indenfor Bygrænsen. Efter Udskiftningen i 1794 blev der 13 Gaarde og nogle Huse tilbage i Byen. Gennem Nørreled i Byens nordøstre Hjørne gik Vej til den lille Landsby Engelstrup og Anneksbyen Vindblæs og Vej til Aggersund Færgested og Handelspladsen Løgstør (denne Vej gik dengang ud forbi Stræthgaardene). Vejen til Ranum og Malle førte ud af det vestre Led. En tredje Udfaldsport var Vejen mod Sydøst over Aaløbet forbi Vandmøllen. Her var jo et naturligt Overfartssted med Stengrund i Aabunden, der gjorde det let og ufarligt at færdes her. Senere er der bygget en Stenkiste over de fleste større Vandløb, og ved et saa betydningsfuldt Overfartssted som her er der vel med det allerførste bygget Bro. Gennem umindelige Tider har dette Sted været benyttet som Overfartssted, og Færdselen fra Landsdelene nordenfjords, Thy og Vendsyssel, er gaaet denne Vej til fjerne Egne øst- og sydpaa.

[side 10] Indenfor Bydigets Rammer laa saa nogle af vore Forfædres Beboelser. Gamle Folk mener, at de var mere velholdte her end de fleste andre Steder paa Egnen. Det skulde skyldes det gode Tagmateriale, man havde i det store Rørskær, der strakte sig i et bredt Bælte hele Vejen rundt langs Søbredden. Men de gamle Gaarde og Huse, hvor vore ældste Forfædre for kortere eller længere Tid havde til Huse, er forlængst sunket i Grus og erstattet af andre, men tilbage staar den gamle, ærværdige Sognekirke, der har trodset Aarhundreders Vind og Vejr, knejsende med sit Taarn over de lave Huses Straa.

Den staar der i Dag skønnere end nogensinde. Til den maa der ses hen med den største Ærbødighed, som den staar der som et Monument over svundne Tiders Slægter. Den kunde fortælle mangt og meget om vor hedengangne Slægts Liv og Færden Hundreder af Aar tilbage i Tiden. Til dens Døbefont gik dens første Færd, naar de nye Liv skulde indvies i Menighedens Rækker. Her mødtes de to unge og lovede hinanden Troskab til Følgeskab gennem Livet. Og her under Kirkens Hvælvinger og ved dens Alterbord er der fundet Trøst og Vederkvægelse ved Søndagsgudstjenesten, naar man sad andægtigt lyttende til de skiftende Præsters Forkyndelse. Og her endte den sidste Rejse, naar de skulde stedes til Hvile paa Kirkegaarden efter en travl Livsdag. Til alle disse Begivenheder lød Kirkeklokkens Klang ud over Sognet, som den lyder i Dag kaldende og manende som gennem svundne Tider. Det giver en vis Livsfylde at føle Forbindelse med de henfarne Slægter og hente Kraft fra den samme gamle Sognekirke, hvortil vore Fædre tyede. Fra gammel Tid var det Skik, at der fra hver Ejendom skulde mindst een til Kirke hver Søndag. Hvert Hus eller Gaard havde sin faste Stol, og den skulde helst ikke staa tom, en Skik, der havde været god, om den var nedarvet til vor nuværende Slægt.

I Sognets Yderkanter laa flere Enstedgaarde. Mod Vest Hyllestedgaard, mod Nord Vester Stræth og Mellem Stræth [1], ved Søens Østbred Haldrupgaarde og ude i Hedeegnen Flejsborg Svenstrup, [side 11] Grønning, Gaardsted og Gatten Møllegaard. Ved denne sidste drives en mindre Vandmølle. I Byens sydvestlige Udkant ligger ved Søbredden Resterne af en middelalderlig Borg, der af de gamle blev kaldt Vilstedgaard eller Vilsted Slot. Den blev i 1407 købt af Dronning Margrethe, der lod dens Fæstningsværker nedbryde. Borgens Historie er meget dunkel; det menes, den er afbrændt i Klement-Fejden 1534 sammen med de fleste andre nordjydske Herregaarde. Endnu ses Egestolper af svære Dimensioner rage op over Jordsmonnet. En gammel Historie beretter, at Adelshæren, der kom fra Randers, skal have stødt sammen med Bondehæren ved Vilsted. Fra denne Kamp skal de med Øksehug i Panden mærkede Hesteskeletter stamme, der er fundet ved Udgravning.

Tavle over ældste generationer

Godsets Jorder skal have ligget mellem Bjørnsholm og Aggersund; da det nedlagdes, blev der oprettet otte store Bøndergaarde, heriblandt de tre Gaarde ude i Stræth og een Gaard i Vestsiden [side 12] af Vilsted By nær den gamle Ruin. - Fra denne By og disse Omgivelser har Slægten Bro sin Oprindelse. Omkring Aar 1700 har denne Familie haft en ikke ringe Udbredelse her, og Beboerne har været stærk indgiftede i hinanden som andre Steder i tæt sammenbyggede Landsbyer. Efter Sognets ældste Kirkebog, der er paabegyndt 1679, har den daværende Sognepræst, Hr. Søren Christensen, indskrevet følgende: "Den 4. Okt. 1682 begravet Niels Jensen over Broen". Om denne Mand [tavlens nr. 8] vides der intet udover, at han skal have boet hinsides Broen. Maaske han har været en Slags Brofoged og opkrævet Penge af dem, som passerede Broen, hvilket var almindeligt dengang til Broernes Vedligeholdelse, og saa har han jo oplevet Trediveaarskrigen og Svenskekrigenes Besættelse af Egnen med al deres Rædsel og Uhygge. Og efter Navnet at dømme kan det med Sikkerhed siges, at hans Fader har heddet Jens, og at denne jo udmærket kan være født helt tilbage i Frederik II.s sidste Regeringsaar omkring Aar 1585.

Samme Aar som den gamle Niels Jensen ved Broen døde, var hans Søn [nr. 4] Christen Nielsen blevet viet den 23. April til [nr. 5] Kirsten Christensdatter af Vilsted. Dette Ægtepar var bosat som Fæstere og havde mange Børn, hvoraf de fleste døde som smaa. Konen døde ogsaa tidligt, den 14. Marts Aar 1700, kun 44 Aar gammel. Christen Nielsen, der nu benævnes med Navnet Bro, giftede sig igen Aaret efter med en ældre Pige fra et af Nabosognene. Han levede til 1728 og stedtes til Hvile paa Kirkegaarden 2. Paaskedag. Hans Søn [nr. 2] Jens Christensen Bro, der var født 1696, blev Fæster af en Gaard i Vilsted By. Gaarden ejedes af Herregaarden Vaar. Han blev trolovet og senere gift med [nr. 3] Karen Christensdatter, der ogsaa stammede fra Vilsted. Hendes Forældre var Gaardfæsteren [nr. 6] Christen Nielsen Smed og Hustru [nr. 7] Maren [Gundesdatter]. I deres Ægteskab blev der tre Børn. En Søn [nr. 1] Christen Jensen Bro født 1730 og to Døtre Maren Jensdatter født 1732 og Karen Jensdatter født 1735, denne sidste døde 1744, 9 Aar gammel. Jens Christensen Bro opnaaede heller ingen høj Alder, han døde den 5. Nov. 1750 kun 54 Aar gammel. Og Maanedsdagen efter hans dødelige Afgang mødte Skifteforvalteren fra Vaar paa sit Herskabs Vegne og holdt Skifte. Skiftet giver i nogen Grad Besked om, hvad en Fæstebonde har [side 13] været Ejer af paa dette Tidspunkt, og ogsaa noget om, hvordan Hjemmet har set ud i Udstyr og Udseende.

(Udskrift af Skifteprotokollen for Vaar Gods, 1717-1775, pagina 319).

Anno 1750 dend 5. Dec. som var 30. Dagen efter Jens Christensen Broe hans dødlig Afgang, indfant sig i Stervboen i Wildsted Jens Nielsen fra Waar paa Herskabets Hr. Justitzraad Poulson til Waar hans Vegne med 2de tiltagne Vurderingsmænd, nafnlig Christen Christensen og Jens Jensen, begge af Wildsted, for at registere og vurdere, samt der efter at skifte og delle, imellem Encken Karen Christensdatter, og deris sammenauflede Børen, nemlig Christen Jensen, 20 Aar og Maren Jensdatter, 18 Aar gl. Hvor da mødte paa Enckens Vegne som Laugværge Anders Pedersen fra Wildsted, og paa Børnenes Vegne som Formynder Anders Jensen ibid. og blev da forfaret som følger:

INDBO.

	R	Mk	Sk
1 Fyhrbord med aaben Fod	1	1
1 Kiste Benck, 2 Mk. 2 Bencker 1 Mk.		3
1 gl. Fyhr Kiste uden Laas		2
1 Fold Benck		1
1 Fyhr Skab med Laas	1
1 Jern Kackelovn	12
3 Stoele med Halmsæde udi			6
2 Stoele Hynder			6
2 Steen Krus med Laag		1
1 gl. Eege Kiste uden Laas	1
1 Slaugbord 2 Mk. 1 lille do. med aaben Foed 1 Mk		3
2 Thinfad i Mk. 4 Thintalerckener 14 Sk.		1	14
1 Øl Tønde 1 Mk. 1 Deintrug 10 Sk.		1	10
1 Kiern, 1 Flødbøtte			6
1 Vogn Skrin med Laas		1
1 Løgte 2 Sk. 1 Rif jern 2 Sk.			4
1 Træ half Kande 2 Sk., 1 lille Bale, 2 Sk.			4
3 Staufkar			12
9 Steen Melkkar			9

SENGEKLÆDER

	R	Mk	Sk.
1 stribet Vadmelsdyne		3
3 Puder 3 Mk., 1 hvid Vadmelsvar 8 Sk		3	8
1 sort stribet Vadmelsdyne		1	8

Datterens Seng som af en hvid Vadmelsdyne med sorte Striber, 1 Bolsterpude, 2 hvid Vadmelsvar, i stribet Vadmelspude, l nye Olmerdugs dito, i gl. stribet Vadmels dito, dette haver Moderen saavelsom Broderen givet hende, samt en sort broget Stud 2 Aar.

I KIØCHENET

	R	Mk	Sk
1 Kaaber Kedel i Grue	6	4
1 Hat med Laag og Piber	2	4
1 gl. Messing Kedel 6 Sk., 1 Trefod 12 Sk		1	2
1 Rist 8 Sk., 1 Ildtang G Sk., 1 Brandfoed 4 Sk.		1	2
1 stor Kar med Laag	1	2
2 mindre dito	1
2 gl. Bærkar			8
3 Staantdr. 12 Sk., 4 Stripper 12 Sk.		1	8
4 Anckere 2 Mk., 1 gl. Skab 1 Mk.		3
1 gl. Haandqvern		2
1 Øltragt, 1 Trug 6 Sk., 4 Steenfad 4 Sk.			10
6 Træe Talerckener 4 Sk., 3 Saahl 12 Sk.		1

VOGN OG VOGN REDSKAB

	R	Mk	Sk
1 beslagen Vogn med Tilbehør	10
1 gl. Træe dito med Behør	1	2
1 gl. dito med Behør	1
3 Lyngler 3 Mk., 4 Jerngreb 3 Mk	1
2 Høeler 8 Mk., 3 Øxer 2 .Mk.	1	4
2 Saufver 12 Sk., 2 Naurer 8 Sk.		1	4
1 Baandknif og 1 Hugjern			8
1 Bore, 1 Hamer, 1 Knibtang			10
2 Tørv Spader		1	8
2 Slibsten, dend eene med Jernaxel		1	8
2 Forker, 4 River, 2 Plejel		1	6
1 Ploug med Tilbehør	1
2 Harrer		3

BÆSTER

	R	Mk	Sk
1 sortbrun Hoppe, 11 Aar	7	2
1 sort stiernet Hest, 12 Aar	6
1 sort Hoppe, 16 Aar	4
1 gl. bruun dito, 20 Aar		4
1 sort Hoppe, 3 Aar	6	4
1 sort Hestplag, 3 Aar	5	2

FÆES HØFDER

	R	Mk	Sk
1 graa hielmed Ko, 8 Aar	5	2
1 sort grimed, 7 Aar	4	4
1 gl. sort dito, 12 Aar	3	2
1 sort Qvie, 3 Aar	4
1 rød hielmed Qvie, 2 Aar	2	7
1 graa Aaringsstud	2	4

FAAR

	R	Mk	Sk
12 gl. Faar à 3 Mark	6
4 Lam à 1 Mk.		4

SVIN

	R	Mk	Sk
4 Griis	3	2
Summa Boens Indtægt ...	111	4	1

Dernæst blef Encken med tilstedeværende Børn tilspurt, om de viste mere Boen til Indtægt, være sig reede Penge eller andet at andgive end hvad som allerede er andført og andgivet, hvortil de samfligen svarede nei, at de ei viste meere end hvad som allerede Forretning er tilført.

[side 16] Dernæst er Udgiften som følger Besætningen til een Halvgaard behøves:

VOGN OG VOGN REDSKAB

	R	Mk	Sk
4 døgtige Plougheste à 13 R. 2 Mk	53	2
1 Forsvarlig Høevogn med Tilbehør	10
1 Ploug med Behør 3 R., 2 Harver 1 R. fornøden Gaardsredskab 2 R	6
Dend sal. Mands Begrafvelses Bekostning ialt	10
Encken fordred sit derimod	10
Bygfælden blev efterset og i all erringeste andsat saaledes, Rolingshuset fattes Tømmer og Tag til nogenleedes Reparation for	4
Ladehuuset fattes ligeledes Tømmer og Tag for	8
Det vester Huus ligeledes	3
Det østerste Huus er meget brøstfældig andsat for	7
Skifte Salarium og dets Forretning	1	2	8
	112	2	8

Hvad sig Kornet i Laden er angaaende, Da efter Siun og Taxering, kand samme ei andsættes for meere end til nødtørftig Tære og Sædekorn, og som ingen videre noged ved dette Skifte hafde at erinde, men begærede dessen Endskab, saa blev Boens Indtægt imod dens Udgift lignet og leqvideret, overgaar Gielden Boens Beholdning til Penge 1 R. 7 Sk. Hvoraf sees, at intet kand blive til Deeling, men Børnene i saa Maader arveløs findes, og er dette Skifte da sluttet og tilendebragt bekræfter vi med vore Hænders Underskrift.

1. CHRISTEN JENSEN BRO OG ANNA MIKKELSDATTER

Naar i et Tilfælde som her en Fæstebonde var fradød sin Gaard, var det altid med bange Anelser, at Enken imødesaa Skifteretten. Herremanden var jo Skifteforvalter og mødte med sine Krav. Der var i de Tider trange Eksempler paa, at Herremændene benyttede sig af alle de Muligheder der forefandtes, for at det kunde falde ud til deres Fordel; de mærkede jo ogsaa, at Tiden var daarlig og skulde maaske ogsaa være paapasselige.

Ved et Skifte medregnedes alt i Boet lige fra Klædekister og ned til Stenfade og Trætallerkener, Vogne og Markredskaber, samt Besætning af Bæster, Fæhøveder, Faar og Svin. Og i Gælden til Husbonden medregnedes ikke blot Skatter, Restancer af Landgilde, men ogsaa Nedgang i Besætningen, Arbejde paa Hovmarken, som paa Grund af Mandens Sygdom maaske ikke var udført, manglende Besaaning af Fæstegaardens Jord og endelig Bygningernes Forfald.

Selv om Gaarden ikke var i bedre Stand, da den blev overtaget, viste det sig altid, at Enken i de fleste Tilfælde blev frataget alt, hvad hun skulde leve af paa sine gamle Dage. Dog kunde det hænde, at Herskabet for med Lempe, og lod et af Børnene fæste Gaarden paa billige Vilkaar mod at underholde de efterlevende gamle, men brugte de den lovhjemlede Ret, var Forholdene fortvivlede for Enken, og som de ogsaa var blevet for Karen Kristensdatter, hvis der her som de fleste Steder havde været mange Børn.

Nu var der jo kun en Søn [Christen Jensen Bro] og en Datter. Datteren Maren Jensdatter blev nogle Aar efter Forældrenes Død gift med Gaardfæster, senere Sognefoged Peder Svendsen, der havde en Gaard i Vilsted By, og saaledes gik hun ind til ret gode Kaar. Det havde jo [side 18] ogsaa været naturligt, at Sønnen havde overtaget Fæstet af Gaarden, og det har sikkert ogsaa været Moderens Ønske.

Efter Indberetninger paa den Tid lyder disse alt andet end godt. Sognepræsten fra Vester Hornum-Flejsborg indberetter om ved 1740 om en Sygdom, der kaldes Springel. Folk fik Hovedpine og Opkastning og blev plaget af Pine og Raseri, nogle blev sanseløse og døve og laa hen med en forfærdelig Slaphed i Kroppen og tillukkede Øjne, og efter 3 og indtil 8 Dages Forløb indtraf Døden. Ogsaa Børnekopperne rasede. Børnene henlaa blinde og i ynkværdig Forfatning i mange Dage, saa elendige, at de knap kunde løfte Hænderne og Ansigterne blev opsvulmede og fulde af Saar. For disse forskellige Sygdomme brugte Befolkningen Aareladning, og som almindelig Medicin brugtes Brændevin blandet med Peber, hvoraf der skulde drikkes meget.

Om Korn og Kreaturer indberetter Præsten, at Priserne er saa elendige som aldrig før, saa Bonden vanskelig kan eksistere og svare enhver sit. I Flejsborg gør Ulvene Skade paa Bæster, Høveder og Faar. De har Tilhold i den lange Lyng paa Hederne og i de mange Krat. Der bliver næsten ingen Jagt holdt paa dem, og de bryder ind i Folks Faarestier om Natten og ødelægger Faarene. De er en sand Plage, som de formerer sig, og af denne Grund findes der næsten ingen Harer og andet ædelt Vildt. Der høres tit Ulvehyl om Natten, det lyder uhyggeligt. Folk her laver megen Ost af Faarenes Mælk, da Køerne kun giver lidet Mælk i den daarlige Foderstand. Havebruget er der ingen, der er interesseret i; der findes kun Haver ved Herregaardene.

I disse Aar har Bønderne kun avlet lidet Hø, og Avlen har i det hele taget været slet, saa Fodermangelen har været stor de fleste Steder. Efter den Sorte Døds Grasseren ligger Heden mange Steder hen med Agerrygge - et Bevis paa, at det tidligere har været dyrket Areal, men nu efter de mange Aars Forløb atter er bleven tilgroet med Lyng.

[side 19] Enken Karen Kristensdatter blev siddende med Fæstet indtil sin Død, der fandt Sted to Aar efter Manden. I de Aaringer rasede der Epidemier, der bortrev mange Mennesker. Maaske er Jens Christensen Bro og hans Hustru faldet som Offer for disse. I Vindblæs døde en Gaardmand og hans to voksne Sønner; de blev begravet paa samme Dag. Der var i de Aaringer usædvanlig mange Dødsfald i Vilsted og Vindblæs Sogne.

I de samme Tider rasede der her paa Egnen som over det ganske Land den frygtelige Kvægsyge, der tyndede stærkt ud i Besætningerne, mange Steder døde over Halvdelen af Hornkvæget, og dette bidrog til, at Stillingen blev helt utaalelig for de stakkels Fæstebønder, der ikke kunde svare Skatter og Afgifter. Det kneb under disse Forhold at faa de unge Bønderkarle til at overtage Fæstegaardene, og Herremanden maatte ikke saa sjældent true med Indkaldelse til Militærtjeneste for at faa Gaardene bortfæstede. Den frygtede Soldaterudskrivning var et af de bedste Midler, Herremanden havde til at faa de forfaldne Gaarde bortfæstede. Soldatertjenesten kunde betyde en Indkaldelse til Hæren paa 8 Aar; senere blev det bestemt, at Tjenestetiden kunde forhøjes til 12 Aar. Med disse Udsigter foretrak de fleste alligevel at blive Fæstebønder, selv om det skete paa saa daarlige Betingelser, at det kun gav utaalelige Kaar, Slid og Slæb hele Livet igennem.

Jens Christensen Bro's Søn, 1. Christen Jensen Bro, der ved Faderens Død var en Karl paa 20 Aar, har aabenbart vægret sig ved at overtage Gaarden i Fæste; men i Stedet fæstede han et Hus paa 6 Fag i Vilsted By. Huset hørte ligeledes til Herregaarden Vaar, der dengang ejedes af Justitsraad Joakim Poulsen. Fæsteren kunde her slippe med nogle Gangdage om Aaret paa Vaar, eller hvor Godsejeren bestemte, Arbejdet skulde udføres. Christen Jensen Bro havde i 1752 giftet sig i en forholdsvis ung Alder med Pigen Ane Mikkelsdatter[2].

I dette lille Hjem, der blev meget fattigt, opvoksede der en ret stor Børneflok, der efter Stavnsbaandets Løsning kom til at rejse Slægten til bedre og friere Kaar. Af Børnene var

1. Jens Christensen Bro døbt 1753,
2. Mikkel Christensen Bro døbt 1754,
3. Christen Christensen Bro døbt 1756,
4. Anna Christensdatter døbt 1758, [side 20]
5. Jens Christensen Bro døbt 1759,
6. Karen Christensdatter døbt 1761, vist død som Barn,
7. Poul Christensen Bro [kaldt Vilsted] døbt 1763, død som yngre, og
8. Peder Christensen Bro døbt 1765.

Indsidderen Christen Bro har, som den Smaakaarsmand han var, ladet sine Børn komme ud hos fremmede, selv har han nok alligevel saa nogenlunde holdt Brødet i Huset ved at arbejde hos Gaardmændene, og Søen med sin Fiskerigdom var en stor Hjælp for mangen Vilstedmand i de Dage, ligesom det store Rørskær gav meget Arbejde. Hans Hjem kan jo under de vanskelige Kaar nok alligevel have været nogenlunde lykkeligt.

Men Ulykken meldte sig. Christen Bro var en Februardag i Aaret 1775 sammen med en anden Vilstedmand Christen Andersen gaaet ud paa den tilfrosne Sø. I hvilket Ærinde de er gaaet, vides ikke, men maaske for at stange Aal gennem et Hul i Isen. De to Mænd maa være kommen ud paa for tynd Is, der er bristet, og de er gaaet tilbunds paa dybt Vand, og da der ingen Øjenvidner har været til Ulykken, har Redning været umulig. Begivenheden maa selvsagt have vakt megen Opsigt, og der er sikkert vist de haardt ramte Familier megen Deltagelse fra deres nærmeste Side[3].

Da Begravelsen var overstaaet, skulde der holdes Skifte. Den 1. Marts mødte saa Skifteforvalteren fra Vaar, Hr. Frants Hvass[4] for paa sit Herskabs Vegne at foretage det nødvendige. Der var mødt tvende Vidner og Vurderingsmænd, velagtede Mænd udi Vilsted By, Christen Jensen og Christen Christensen, hos Enken for der at begynde og fuldføre et lovligt Skifte og Deling mellem Enken og hendes med den salige Mand sammenavlede [side 21] Børn, som er en Søn 1.1 Jens Christensen, 21 Aar, en Søn 1.2 Mikkel Christensen, som er bortrømt, 20 Aar, en Søn 1.3 Christen Christensen, 19 Aar, en Datter 1.4 Anna Christensen, 16 Aar, en Søn 1.5 Jens Christensen, 14 Aar, og en Søn 1.8 Peder Christensen, 10 Aar. Til Lavværge havde Enken antaget velagtede Gaardmand Peder Svendsen af Vilsted og til Formynder for Børnene Gaardmand Jens Christensen Skomager sammesteds.

Huset, der udgjorde 6 Fag, blev beset udvendig fra, og der var Enighed om, at Reparation var stærk paakrævet. I Stuen fandtes et Fuerbord med aaben Fod, der ansattes til 2 Mark. En Stol med Halmsæde, 4 Skilling. En Træhylde fyldt med fire Stenfade, 8 Skilling. Et gammelt Hængeskab med 2 Døre, 2 Mark. Et gammelt Skrin med Laas og Nøgle, 2 Mark. Et gammelt Skrin uden Laas, 1 Mark. En gammel Fuerkiste uden Laas, 1 Mark og 8 Skilling. Et lidet gammelt Skab med Laas og Nøgle, 1 Mark og 8 Skilling. Et Hattefoderal, 8 Skilling. I Kammeret fandtes en Halvtønde, 1 Mark. Fire gamle Fjerdinger, 12 Skilling. En gammel Fjerding, 4 Skilling. En Kobberkeddel, 1 Rigsdaler, og en Ildklemme og en Træfod, 1 Mark. I en Alkoveseng fandtes nogle ringe Sengeklæder, der højst kunde vurderes til 1 Mark og 8 Skilling. Boets hele Formue blev opgjort til 3 Rigsdaler 3 Mark og 12 Skilling. [side 22] Anna Mikkelsdatter blev tilspurgt, om der var mere, der kunde beregnes Boet til Indtægt; men baade hun og alle de tilstedeværende svarede, at de intet vidste, uden at det var medregnet. Men saa fordrede Fuldmægtig Hvass paa sit Herskabs Vegne resterende Huspenge for tre Aar, ialt opgjort til 8 Rigsdaler og 2 Mark, hvilket var 1 Rigsdaler og 4 Mark aarlig, samt forfalden Skat, 1 Rigsdaler. Til Husets Istandsættelse skulde der i det mindste medgaa en Rigsdaler pr. Binding, ialt 6 Rigsdaler. De prioriterede Fordringer blev af Fuldmægtigen opgjort til ialt 15 Rigsdaler og 2 Mark, og da det langt oversteg denne fattige Enkes Formue, var det ufornødent at anføre flere Gældsfordringer.

Derefter blev Enken tilspurgt, om hun vilde vedblive at bo i Huset og Tid efter anden betale Herskabet det resterende, hvorpaa hun svarede ja, idet hun dog haabede, at noget af Restancen blev hende eftergivet, saasom det ellers vilde være hende umuligt; hertil svarede Hvass, at Enken fik tale med Herskabet, og han vilde være hende behjælpelig hermed. Da ellers ingen af de tilstedeværende havde noget at indvende, sluttedes Skiftet med de behørige Underskrifter.

Anna Mikkelsdatter Bro vedblev at bebo Huset; Fuldmægtig Hvass' Hjælp har nok ikke været uden Betydning, og Herskabet paa Vaar har været eftergivende; men maaske har Børnene ogsaa hjulpet til, de var jo ved den Tid alle ude at tjene rundt hos Gaardbeboerne, og de har sikkert nok ogsaa været vellidt i deres Pladser, saa de har faaet gode Lønninger efter den Tids Forhold, saa Udsigterne for hende har ikke været de ringeste; hun har sikkert nogenlunde faaet sit Udkomme. Hun boede alene i Huset lige til hun døde den 22. Marts 1801, 72 Aar gammel.

1.1. Jens Christensen Bro

Af Børnene var to blevet kaldt Jens, hvilket ikke var ualmindelig dengang. Den ældste 1.1 Jens Christensen Bro blev gift med en Enkekone Mette Nielsdatter. Han blev i 1792 Fæster af Anneksgaarden i Vindblæs hørende under Præsteembedet af Hartkorn ny Matrikel 3 Tdr. 2 Skp. og 2 Fjd. Foruden de almindelige Fæsteafgifter in natura skulde han til Præstegaarden i Vilsted forrette følgende Arbejder: En Dag at pløje eller harve i Bygsædstid. En [side 23] Karl i tre Dage til at grave Hede- eller Sandtørv. En Kone i tre Dage til at bære Tørvene i Hus. En Dag med to Vogne til Tørvekørsel eller Møgagning. Desuden skulde han selvfølgelig holde Jord og Bygninger i forsvarlig Stand, holde Stald til Præstens Heste, samt afse et Værelse til Præsten, naar denne ønskede at skifte Tøj eller lignende. Konen Mette Nielsdatter døde 1811, og Pastor Hvass indfandt sig 30. Dagen efter for at holde Skifte. I hendes første Ægteskab var der en Søn, Jens Andersen, der var 26 Aar, denne var mødt med sin Formynder Gaardmand Peder Nielsen af Damgaard i Skarpsalling. Desuden var Sønnen af sidste Ægteskab, 1.1.a. Anders Kr. Jensen [Bro], mødt, og der var saa megen Velstand, at begge blev tillagt Arv. For de to Døtre af første Ægteskab blev det bestemt, at Jens Bro skulde holde og bekoste deres Bryllupper.

Kort efter Konens Død indgik han atter Ægteskab med Pigen Karen Jensdatter, der var 19 Aar og Datter af Gdr. Jens Christoffersen i Vindblæs, og i dette Ægteskab nævnes følgende Børn [1.1.b-g]:

2. Jens Kristian [Jensen Bro] født 8. Aug. 1812.
3. Ane Kirstine [Jensdatter Bro] født 23. Dec. 1814.
4. Anders Kristian [Jensen Bro] født 12. Juni 1818, død 11. Aug. 1818.
5. Kristian [Jensen Bro] født 6. Marts 1820.
6. Peder [Jensen Bro] født 12. April 1821 og
7. Peder Kristian [Jensen Bro] født 30. Maj 1823.

Karen Jensdatter døde den 3.Juni 1858. 68 Aar gammel. [side 24] Peder Janus drog straks atter ud paa Frierfærd og optraadte som Bejler mange Steder, hvor der var en ung Enke eller ældre voksne Døtre hjemme, men først 6. Juni 1865 holdt han Bryllup i Vindblæs Kirke med Kirsten Pedersdatter, der var 36 Aar gammel og Enke efter Niels Schønning i Hvorvarp. Peder Janus var en meget særpræget Mand, noget af en Original. Han opnaaede at faa sit Billede paa Pibehovederne paa de lange Piber. Hele sit Liv holdt han sig i nær Tilknytning til Brofamilien og deltog i vid Omkreds i alle Gilder. Han døde den 6. Januar 1868 i en Alder af 66 Aar.

Gaardens Bygninger, der var meget gamle, blev straks efter nedbrudt, og Jorden, der var af god Kvalitet, blev tillagt de omliggende Gaarde.

1.2. Mikkel Christensen Vilsted

Christen Jensen Bros 2. Søn, 1.2 Mikkel [Christensen Bro, senere kaldt Vilsted], var, som det fremgaar af Skiftet efter Faderen, bortrømt. Af hvilken Grund vides ikke med Bestemthed; men der har sagtens været et Mellemværende mellem ham og Herremanden paa Vaar. Maaske har han nægtet at tage en ham tiltænkt Gaard i Fæste og er saa bleven truet med Soldatertjenesten, der dengang kunde strække sig over en lang Aarrække, helt op til 12 Aar, og nægtede vedkommende saa stadigvæk, kunde den yderligere forlænges med 6 Aar. Mikkel Bro forsvandt, og der har heller ikke siden kunnet findes noget Spor af ham [Jo!: Findes nogle aar senere som selvejer i landsbyen Barmer ved Sebbersund, Mikkel Christensen førte ikke Bro-navnet; han nævnes i Sebber kirkebog under navnet »Vilsted«, se ogsaa nedenfor side 81 samt Chr. Kollerup: Vesthimmerlandske Sognehistorier, Løgstør 1964, s. 53: "Han findes nogle år senere som selvejergårdmand i landsbyen Barmer ved Sebbersund, gift første gang 1783 med Johanne Olufsdatter fra Lundby og efter konens død 1809 med pigen Ane Kristine Mortensen fra Mølgaard. I det sidste ægteskab er børnene Jørgen, født 1813, Johanne, født 1816, og Else Marie, født 1818. Mikkel Christensen førte ikke Bro-navnet; han nævnes i Sebber kirkebog under navnet »Vilsted«. Han døde 10. september 1832, 81 år gammel."]. [side 25]
 

1.3. Christen Christensen Bro og Otteane Troelsdatter

Christen Christensen Bro var født 1756; han kom som ung Karl i Tjeneste ved Gaardfæster Troels Madsen i Flejsborg Svenstrup. Denne gik efter sin Kone Ane Kristensdatters Død (68 Aar gammel 1788) alene i Gaarden sammen med tre voksne Døtre, saa der maa have tiltrængtes mandlig Hjælp i den ret store Gaard. Christen Bro har sikkert været en baade meget dygtig og paalidelig Karl, han blev gode Venner med Datteren Otteane, og det endte med Trolovelse og Giftermaal. Deres Bryllup stod i Vilsted Kirke den 12. Sept. 1789. Det nygifte Par flyttede til Vilsted, hvor de fæstede en større Husmandsejendom hørende under Vaar. Efter Vilsted Bys Udskiftning, der fandt Sted den 29. Sept. 1794, blev de boende i Byen. Her blev de Stamfædre til en ret stor Slægt, der spredtes ud i Egnen, dog mest i Vindblæs og Oudrup Sogne. De havde i Ægteskabet ni Børn. Christen Christensen Bro døde som Fæster under Vaar den 21. April 1832, 76 Aar gammel, og Hustruen Otteane Troelsdatter døde 15. Maj 1837, 69 Aar. Deres Børn var følgende [1.3.a. - 1.3.i.]
 

1.3.a. Anna Christensdatter Bro

født 26. Juli 1790, død 25. Jan. 1801, 10 Aar 6 Maaneder gammel.
 

1.3.b. Kristian Christensen Bro

født 18. juli 1792. Ved hans Daab i Vilsted Kirke var følgende mødt som Faddere: Troels Madsen i Flejsborg Svenstrup, Jens Bro i Vindblæs Kirkegaard, Jens Bro i Vilsted og Peder Laurids Bro i Vilsted. Kirsten Ottosdatter, Skolelærerens Kone i Hyllebjerg Svenstrup, bar Barnet, og Maren Troelsdatter, Flejsborg Svenstrup, stod hos. Kristian blev i den Tid, han tjente, længe i sine Pladser. Han tjente i mange Aar hos Gaardmændene Anders og Niels Sørensen Ørndrup i Krogstrup, derfor var disse ogsaa villige til at hjælpe ham, da han selv skulde [side 26] købe Ejendom, hvilket skete i Foraaret 1823. Han var blevet gift den 22. April dette Aar i Vilsted Kirke. Vielsen foretoges af Pastor Laurids Blicher. Den unge Kone hed Hedevig Thomasdatter og var Datter af Husmand Thomas Pedersen og Hustru Hedevig Christensdatter i Vilsted.

Nu havde de gjort det vovelige Skridt at købe en Gaard [Mølgaard] i Vindblæs paa 150 Tdr. Ld. midt i den haardeste Landbrugskrise, danske Bønder har oplevet. Kristian havde som Karl opsparet adskillige Rigsbankdalere. Han havde været vellidt i sine Pladser og var af dem, der kunde vente at blive hjulpet. Brødrene Anders og Niels Sørensen, Ørndrup i Krogstrup, satte 300 Rigsdalere i Gaarden i 1. Prioritet, at forrente med 4 Procent. Hedevig Thomasdatter havde vel ikke nogen Arvelod; men hun havde det, der ikke var ringere: et godt Helbred og en ukuelig Vilje til at tage fat paa alt Arbejde baade ude og inde, og dertil kom, at de begge var i Besiddelse Ø god økonomisk Sans.

De første Aar var haarde, og straks kom jo det forfærdelige Misvækstaar 1826, da der ikke faldt Regn fra Midten af April og til den 30. Juli. Solen sved hver Dag Sommeren igennem. Græsmarkerne laa hen, som var de afbrændt. Dyrene maatte bide i Lyngtoppene og i Siv og Stargræs i de sure Kær. Da Høsten kom, maatte hele Avlen slaas paa Skaar. Der var intet, der kunde bindes, og næsten ingen Kærne, saa det kneb forfærdelig Aaret efter med Sædekorn. Nøden blev meget stor; mange gik fra Hus og Hjem. I dette Efteraar blev der paa Markederne ved Navnsø og Bjørnsholm udbudt Føl til Salg for 3 Mark, og en Ko kunde købes for 4 Mark; men der var ingen, der vilde købe. Folk havde jo ikke Foder nok til deres egne Dyr.

Folk blev under disse Forhold for Alvor selvforsynende. Man spøgte ikke med de surt fortjente Penge, og man maatte være meget nøjeregnende med alt, hvad man foretog sig i Bedriften. Af Faarenes Uld forfærdigedes i Hjemmene i Vintermaanederne alt Tøj baade uldent og Linned. Disse Varer indgik ogsaa tit i Tjenestefolkenes Lønninger. Det var almindeligt i Vindblæs som andre Steder.

Omkring 1830 var Lønnen her til. en voksen Karl 10 à 12 Rigsdaler, et Stykke ufarvet Vadmel, et Par Hoser og mange Steder [side 27] et Faar fodret og græsset. Pigelønnen var 5 à 6 Rigsdaler, nogle Alen Vadmel, et Par Pd. Uld og et Stykke Linned eller to.

Ca. 1830 bedrede Priserne sig, og Krisen var overstaaet. Prisen steg baade paa Korn og Kreaturer, og samtidig kom det nye Kulturplanter ind til Dyrkning. Man begyndte at avle Kartofler og flere Bælgplanter. Enkelte begyndte at brakke Jorden og tilføre Mergel; man spejdede i det hele taget efter Forbedringer paa mange Omraader. Den tunge Hjulplov, som fire Heste næppe kunde slæbe, fordrede megen Hestekraft, saa det var ikke saa sjældent, der maatte holdes flere Heste end Køer, og Ploven trængte saaledes til at blive afløst af et lettere Redskab.

Til en lille Gaard i Næsborg var der fra Randersegnen kommet en Mand, der hed Velling. Han havde en Søn, der hed Rasmus, som snart blev bekendt over hele Egnen for sin store Dygtighed. Han fik anskaffet den første amerikanske Svingplov, der kom her til Egnen. Ogsaa fra Vindblæs valfartede man til Næsborg for at se den nye Plov, der med Lethed kunde trækkes af 2 Heste. Straks efter kunde ogsaa Kristian Bro sætte Hjulploven om bag Laden, og Svingploven med den sølvblanke Muldplade kom i Gang paa hans jorder. Nu kom der for Alvor Fart i Opdyrkningsarbejdet. Der avledes med Aarene paa de nydyrkede Arealer store Mængder af Rug, som saa dels afhændedes til Købmændene i Løgstør og dels anvendtes til Fedning af Stude. Man reparerede selv dengang sine Redskaber og Vogne. Den eneste Haandværker, der var en Nødvendighed, var Bysmeden. Alle Redskaber var jo af Træ. Hvert Aar kørte en af Bymændene i Vindblæs ned til Skovbyerne, f. Eks. Aardestrup, for at hente haardt Træ til Vognaksler og lignende.

Først i Fyrrerne flyttede Kristian Bro Gaarden ud midt paa Marken; de store Avlinger krævede mere Plads. Gaardens Hartkorn ansattes ved Matrikkelen i 1844 til 7 Tdr., hvilket var omtrent det dobbelte af, hvad det var ved Overtagelsen:

Med Aarene blev Helbredet vaklende for den travle Mand, saa han til sidst maatte have Hedevig med til Løgstør med Ruglæssene, da han ikke kunde bakse med de tunge Sække. Det var dengang Skik, at de, der leverede Kornet, skulde hjælpe til at bære det [side 28] paa Købmandens Loft; her havde han en god Hjælp i sin dygtige Kone.

Ved sin jævne stilfærdige Færd blev Kristian Bro i Aarenes Løb en Mand, der tit af sine Standsfæller blev spurgt til Raad, og da Sogneforstanderskaberne i 1841 var bleven oprettet, var han selvskreven til at træde ind her, saa han blev ikke alene Vejleder i Landbrugsspørgsmaal, men ogsaa i kommunale Sager. Han havde jo gaaet i Skole, før Skoleloven af 1814 kom; men han havde lært sig selv baade at læse og skrive til Fuldkommenhed. I Treaarskrigen blev den ældste Søn, Thomas, indkaldt. Det gik stadig nedad med Faderens Helbred, og den 14. April 1850 afgik han ved en rolig Død Kl. 2 om Eftermiddagen, 58 Aar gammel. Et virksomt Liv var afsluttet, og Mindet om denne Mand vil leve i Slægten frem i Tiden.

I deres lykkelige Ægteskab havde Kristian Bro og Hedevig Thomasdatter syv Børn {1.3.b.1. - 7.]:

1. Otteane Christiansdatter Bro, født 29. Jan. 1824.
2. Thomas Chr. Christiansen Bro, født 5. Jan. 1827.
3. Hedevig Christiansdatter Bro, født 14. Marts 1828.
4. Christen Christiansen Bro, født 5. Aug. 1830.
5. Troels Christiansen Bro, født 31. Maj 1833.
6. Jens Kristian Christiansen Bro, født 26. Maj 1835.
7. Ane Marie Christiansen Bro, født 6. Maj 1837.

1.3.b.2. Broderen Thomas Chr. Christiansen Bro var ogsaa Medhjælper paa Forældrenes Gaard indtil han blev indkaldt som Soldat i Treaarskrigen. Efter Faderens Død kom han hjem for at bestyre Gaarden for Moderen. Den 10. Okt. 1856 indgik han Ægteskab med Sidsel Christensdatter, Datter af Christen Tolstrups Enke i Haldrupgaard; Aaret i Forvejen havde han overtaget Gaarden. Han var en af de unge Mænd, som hans Standsfæller i Sognet ventede sig noget af. Ved Sogneforstanderskabsvalget den 12. Dec. 1855 var han bleven valgt ind i Kommunens Styrelse, og her gjorde han god Fyldest. Vel var han ikke en Mand med den store Lærdom, men han var i Besiddelse af praktisk Sans og en god Økonomi, saa han blev med Aarene Kommunen en god Mand. Ved Valget i 1863 lod han sig ikke genvælge; men i 1867, da Sogneraadene blev oprettet, kom han med paany; han blev den første af Bondestanden, [side 30] der blev Sogneraadsformand, idet han beklædte denne Post fra 1870 til 1874. Han betroedes efterhaanden flere Tillidsposter, han var saaledes Sognefoged i 9 Aar fra 1876 til 1. Dec. 1885. Han blev afskediget efter eget Ønske, da han, der var Tilhænger af den bergske Politik, ikke saa sig i Stand til med god Samvittighed at udføre de Ting, der fulgte med Sognefogedstillingen i Provisorieaarene.

Thomas Bro havde udvidet Gaarden betydelig ved Jordkøb, i 1880 var den paa 9% Td. Hartkorn og saaledes den betydeligste Gaard i Sognet. Han havde med sin Indsigt i Landbrugsforhold nydt godt af de gode Tider i Halvfjerdserne og var blevet en efter Tidens Forhold velhavende Mand.

Omkring 1860 havde han købt Kristen Graarups Gaard i Vindblæs, han havde fortalt, at han laante Pengene hos Godsejer Hansen paa Krastrup; der var jo dengang hverken Banker eller Sparekasser. De mange Specier bar han i en Lærredspose paa Nakken, og han blev paa Hjemturen fra Krastrup saa forkommen og træt som aldrig hverken før eller senere i sit Liv.

Men han havde aftalt med Sidsel, at hun skulde gaa ham i Møde, og hun naaede til Vindblæs Skole; der havde Thomas smidt Pengesækken og erklærede, at han umulig kunde bære den længere. Sidsel fik saa Posen paa Nakken og bar den Resten af Vejen hjem.

Han besluttede at bygge en ny Gaard paa den nordre Ende af Marken ved Nordsiden af Landevejen fra Vindblæs til Vilsted. Byggearbejdet stod paa det Aar, han og Sidsel holdt Sølvbryllup, saa der straks efter Sølvbrylluppet kunde flyttes ind i den nye Gaard. Thomas og Sidsels Sølvbryllup 1881 blev en Begivenhed, der længe blev Samtaleemne mellem Familien og Sognets Folk. Der blev oprettet et Legat, der skulde komme værdige trængende i Kommunen tilgode og blev uddelt i ti Portioner hvert Aar til jul. Desuden blev paa Sølvbryllupsdagen alle Sognets Smaakaarsfolk bespist ved Ombæring af Mad. Sølvbrudeparret nægtede at modtage Gaver i Dagens Anledning, hvilket blev overholdt, og alle de, der var opkaldt efter Thomas' Forældre; fik ved deres Kuvert en Konvolut med en Halvtredskroneseddel. Ved et særskilt Bord var placeret alle Egnens Sognefogder, og der herskede ved Festmiddagen [side 31] den livligste Stemning. Efter Spisningen gik alle Deltagerne ned for at bese den nyopførte Gaard, og alle beundrede det smukke og solide Arbejde, der her var udført.

Gaarden blev kaldt Kirkenygaard, velsagtens efter den nedrevne og udstykkede Annekskirkegaard, der havde været Fæstegaard under Præsteembedet og Anneksgaard for Præsten. Thomas Bro solgte 1884 Mølgaard til fhv. Gaardejer Kristen Jensen Kornum af Øslev i Hanherred for 25.000 Kr., heraf fik han 9000 Kr. udbetalt kontant, og de resterende 16000 lod han staa som Prioritet i Gaarden med et aarligt Beløb i Afdrag.

Thomas Bro døde den 2. Febr. 1899 efter et længere Sygeleje, han blev 72 Aar gammel. Ved Begravelsen, der fandt Sted den 9. Febr., var der mødt et stort Følge fra flere Sogne. Han betegnedes som en af Sognets Hædersmænd, i mange Henseender som et virkeligt Mønster paa, hvordan Landmændene skulde indrette sig, naar Velstanden skal fremmes, og alle de Hverv, han havde faaet overdraget, havde han varetaget med den største Interesse. Et varigt Minde havde han sat sig ved sit Sølvbryllupslegat. Den afdøde var Veteran fra 1848, og i Ligfølget saas mange ældre Mænd med Erindringsmedaljen fra Krigsaarene paa Brystet, ligesom den afdødes Medalje var fæstet paa en af de mange Kranse, der dækkede Kistelaaget. [side 32] I Hjemmet talte Sognets Lærer mellem Afsyngelsen af Salmerne Nr. 807 og 572. Paa Kirkegaarden talte Sognepræsten fra Vilsted, inden jordpaakastelsen fandt Sted.

I Thomas Bro og Sidsel Christensdatters Ægteskab var der følgende Børn [1.3.b.2.a. - f.]:

1. Christen Tolstrup Thomsen Bro, født 29. Juni 1857, død 21. Marts 1858.
2. Christen Tolstrup Thomsen Bro, født 26. Maj 1862, død 5. Maj 1865.
3. Christian Thomsen Bro, født 26. Sept. 1864, død 5. April 1865.
4. Anna Kirstine Thomsen Bro, født 21. Marts 1866.
5. Christian Thomsen Bro, født 20. Juni 1870. død 7. Aug. 1870.
6. Jens Aarup Thomsen Bro, født 10. Januar 1876.

1.3.b.2.d. Datteren Anna [Kirstine Thomsen Bro] blev sidst i Firserne gift med en af Sønnerne fra Gaarden "Øster Stræth" Anders Chr. Jensen [se Tilføjelser], han var født den 30. Okt. 1864. Til dem købte Thomas Bro Lendrup Vestergaard, en anseelig Bondegaard beliggende ved Frederik den Syvendes Kanal Vest for Løgstør.

Anders Jensen og Hustru [1.3.b.2.d. Anne Kirstine Thomsen Bro]

Fhv. Gaardejer 1.3.b.2.f Jens Aarup Bro og Hustru, Løgstør

Gaardejer Jens Dalsgaard og Hustru [1.3.b.2.f.2. Signe Aarup Bro], Mølgaard, Vindblæs

1. Knud Aarup Dalsgaard, f. 8. Juli 1929, Købmand i Vilsted. Gift 13. Maj 1951 med Erna Madsen, f. 20. Aug. 1931, Datter af Gdr. Abraham Madsen, Romdrup, og Hustru Ottine f. Klokkerholm.
2. Karen Margrete Dalsgaard, f. 19. Febr. 1932. Husassistent.
3. Kristian Dalsgaard, f. 4. Dec. 1934, død 28. Febr. 1935.
4. Jens Kristian Dalsgaard, f. 28. Juli 1941.
5. Anna Elisabeth Dalsgaard, f. 1. Sept. 1945.

Niels Chr. Jacobsen og Hustru var i deres Færd højt agtet af alle, der kom i nærmere Berøring med dem. I flere Aar bar han paa et svagt Helbred; sine to sidste Leveaar maatte han hele Tiden holde Sengen. Han døde den 27. Febr. 1883 Kl. 6 om Morgenen, og Begravelsen fandt Sted Torsdag den 8. Marts i et meget strengt Vintervejr; men alligevel havde et stort Følge givet Møde for at følge ham til Graven. I Hjemmet bragte den ældste Søn, Kristian Bro, der er Lærer, paa Moderens og Søskendes Vegne et Farvel til den afdøde og talte i velvalgte Ord om det kærlige Minde, Faderen efterlod sig i den hjemlige Kreds. Pastor Dejgaard fra Vilsted talte om den hedengangnes Virksomhed og retsindige Vandel, hans Taalmodighed i alle Livets Forhold og særlig da i de sidste trange Sygdomsdage.

Hedevig Kristiansdatter var paa Aftægt hos Sønnen, Jacob Nielsen, der havde overtaget Gaarden i 1882. Hun var en meget dygtig gammel Kone, en god Raadgiver for sine Børn. Den. 7. Nov. 1919 døde hun i en Alder af 91 Aar. I Ægteskabet var der fire Børn [1.3.b.3.a. - d.]:

1.3.b.3.a. Kristian Nielsen Bro og Hustru

1. Else Bro, f. 13. Juli 1915, Ekspeditrice i Vejle.
2. Anders Kr. Bro, f. 20. Maj 1919, Manufakturkommis i Odense.

1. Ida Bro Nielsen, f. 18: Dec. 1911, gift med Maskinarbejder Børge Schou, København. - En Søn Villy Schou, f. 13. Dec. 1934.
2. Erik Bro Nielsen, f. 14. April 1915, Mekaniker og Vognmand i København, gift med Annalise Petersen, f. 13. Okt. 1920. 3 Børn: Ole Bro Nielsen, f. 13. Feb. 1942, Lissa Bro Nielsen, f. 25. Nov. 1943, Knud Bro Nielsen, f. 7. Feb. 1950.
3. [side 41] Aage Bro Nielsen, f. 1. Maj 1918, Gartner i Kjellerup, gift med Ruth Jensen. 3 Børn: Kurt Bro Nielsen, f. 30. Maj 1944, Birthe Bro Nielsen, f. 2. Dec. 1948, Frank Ib Bro Nielsen, f. 1950.
4. Alf Bro Nielsen, f. 4. April 1919, Gartner i Terndrup.
5. Ole Bro Nielsen, f. 2. Jan. 1921, Gartner i Terndrup.
6. Poul Bro Nielsen, f. 14. Juni 1923, Bager i København, gift med Anna Lise Thomsen, f. 14. Maj 1928. 1 Barn: Jens Halvor Høgh Bro Nielsen, f. 21. Okt. 1950.

1. Niels Kr. Bro Bystrup, f. 18. Jan. 1922 ; Lærer i Esbjerg, gift med Lærerinde i Esbjerg, Gerda Jensen, f. 22. Maj 1920. De har 2 Børn: Anna Bystrup, f. 21. April 1946, Niels Bystrup, f. 1948.
2. Else Bro Bystrup, f. 18. Maj 1924, gift med Sekretær Mogens Olesen, København.
3. Kirsten Bro Bystrup, f. 17 Sept. 1925, gift med Filmfotograf Kaj Mogens Jensen.

1. Inger Bro Mikkelsen, f. 26. Feb. 1924, Bibliotekar ved Statsbiblioteket i København, gift med Styrmand Klitgaard Lund, sejler i Orienten med amerikansk Skib.
2. Niels Bro Mikkelsen, f. 20. Marts 1929, Elev paa Silkeborg Seminarium.
3. Lisbeth Bro Mikkelsen, f. 28. Dec. 1930, Elev i Thisted Gymnasium.
4. [side 42] Karen Bro Mikkelsen, f. 26. Juli 1933, Elev i Thisted Gymnasium.

1.3.b.3.b. Jacob Nielsen [Bro]

Thomas Svendsen [gift med 1.3.b.3.c. Karen Bro]

1. Henning Svendsen, f. 30. Dec. 1932, Elev paa Jelling Seminarium.
2. Hanne Svendsen, f. 27. Dec. 1936, Elev i Roslev Realskole.
3. Ilse Svendsen, f. 25. Okt. 1947.

1. Eva Haugaard, Husholdningslærerinde.
2. Svend Haugaard, Forstander paa St. Restrup Husmandsskole.
3. Jørgen Haugaard, Lærer paa Andelsskolen.
4. Anna Margrete Haugaard, gift med cand. jur. Svend Kjeldsen.

1. Else Guhle Svendsen, f. 28. Marts 1921, gift med Civilingeniør Helge Larsen. De har en Søn Jacob, f. 28. Marts 1950.
2. Niels Guhle Svendsen, f. 8. Aug. 1923, gift Efteraar 1950 med Alice Tolbøl. De driver Købmandsforretning i Aalborg.

1. Bent Borup Svendsen, f. 23. Maj 1920, Læge; opnaaede Guldmedalje ved Aarhus Universitet 1948 paa en psykiatrisk Afhandling; gift med Inge, født Gøtzsche, Datter af Oversignalingeniør Oluf Gøtzsche og Hustru. Inge Borup Svendsen er Læge og er født 4. April 1920; opnaaede Guldmedalje ved Aarhus Universitet 1950. Der er tre Børn i Ægteskabet, nemlig Jesper, Dorte og Niels Oluf.
2. Karen, f. 3. Juli 1922. Gift paa Svalbard i 1938 med stud. mag. Henrik Varming, Søn af Ingeniør Varming paa Svalbard.
3. Lene, f. 1. Marts 1925, cand. jur. i 1950. Gift 1950 med cand. jur. Mogens Glistrup, Søn af Lektor Lars Glistrup, Rønne.

1.3.b.3.d. Hedevig Nielsen [Bro]

1. Hedevig f. 4. April 1926, gift. [side 48] med Sigfred Jensen, f. 10. Feb. 1925. Børn: Jens Kristian, f. 28. Aug., 1948 og lille Pige f. 8. Feb. 1951.
2. Troels, f. 1. Nov. 1928.
3. Jens Hald, f. 17. Marts 1931.
4. Jacob Borup, f. 26. Sept. 1933.
5. Poul Hald, f. 11. Feb. 1935.
6. Hans Kristian, f. 14. Marts 1936.
7. Niels Jørgen, f. 11. Dec. 1939.
8. Bodil Marie, f. 28. April 1941.

1. Folmer Berg, f. 28. Nov. 1914, gift med Edith Nielsen, Aalborg. De har Børnene Folmer, Hagbard, Runa, Lajla og Gitta.
2. Nanna Agnete Berg, f. 19. Marts 1919, gift 6. Nov. 1945 med Maskinmester Alfred Sørensen, Esbjerg. 1 Barn Anna Hedevig, f. 17. Sept. 1949.
3. Hagbard Berg, f. 24. Marts 1922, død 19 Aar gl.
4. Ragna Berg, f. 9. Nov. 1923, gift 27. Marts 1943 med Murer Svend Jensen, Durup. 2 Børn: Anni, f. 6. Aug. 1945. Jette, f. 1. Feb. 1947.
5. Leif Ingolf Berg, f. 7. Nov. 1925, ugift Arbejdsleder i København.

1. Kristian Bro Pedersen, f. 29. Maj 1925. Studerer ved Landbo højskolen.
2. [side 49] Tinna Bro Pedersen, f. 8. Juni 1926. Husassistent.
3. Børge Bro Pedersen, f. 21. Juli 1927. Mejerist.
4. Niels Bro Pedersen, f. 1. Marts 1933. Elektriker.

1. Birthe, f. 1. Juni 1930.
2. Jørgen, f. 4. Maj 1934.

1. Aksel Poulsen, f. 10. Aug. 1924, gift med Ruth Dalsgaard Andersen, Datter af Søren Andersen, Gislum. 1 Barn Henny, f. 1948.
2. Elly Poulsen, f. 23. .Juni 1929.
3. Birthe Poulsen, f. 3. Juni 1939.

I Maj 1866 overtog Ægteparret Gaarden Brodshave i Oudrup Sogn. Bro Christen, som han til daglig kaldtes, blev ogsaa en anset Mand i Sognet, hans jævne Færd gav Tillid. En Tid sad han i Næsborg-Salling-Oudrup Sogneraad. Som Landmand passede han sine Sager godt, og han fik Evne til at hjælpe sine Børn godt i Vej. Han afgik ved Døden 9. Maj 1902 og Hustruen 4. Juli 1907.

Der var følgende Børn i Ægteskabet [1.3.b.4.a. - h.]:

1. Karen Marie Kristiansen Bro, f. 14. Maj 1867, død 26. Juni 1867.
2. Hedevig Kristine Kristiansen Bro, f. 1. Juni 1868.
3. Karen Marie Kristiansen Bro, f. 11. Sept. 1869, død 21. Maj 1905.
4. Jens Kristian Kristiansen Bro, f. 9. Jan. 1873, død 27. Jan. 1937.
5. Jens Peter Kristiansen Bro, f. 29. Maj 1877, død 16. Maj 1878.
6. Methea Katrine Kristiansen Bro, f. 4: Juni 1878, død 1. Sept. 1879. [side 51]
7. Methea Kristiansen Bro, f. 10. Marts 1880, død 5. August 1937.
8. Elise Marie Kristiansen Bro, f. 27. Juni 1882, død 1. April 1944.

Søren Kollerup Christensen og 1.3.b.4.b.Hedvig Kristine Kristiansen Bro

Ny Gaardstedgaard. Vilsted Sogn.

Karen Marie og 1.3.b.4.b.1. Chr. Kollerup, Møllebakken, Vilsted

1. Petra Olesen, f. 25. Maj 1921, gift med Ejner Sørensen, Salling. Børn: Knud, f. 8. juli. 1947. Ellen, d. 24. Sept. 1949.
2. Søren Kollerup Olesen, f. 14. Marts 1926. Medhjælper hos Forældrene.

1. Ane Marie Kollerup, f. 8. Februar 1929, Husassistent.
2. Krista Kollerup, f. 8. Februar 1932. Husassistent.

1. Kirstine Kollerup Valsted, f. 7. Juni 1928. Husassistent.
2. Holger Overgaard Valsted, f. 6. Marts 1930. Landmand.
3. Carl Emil Valsted, f. 24. Okt. 1944.

1.3.b.4.b.6. Anna [Marie Kollerup] og Thomas Overgaard Valsted.

Julius Olsen og Hustru [1.3.b.4.b.7.Ottoane Kirstine Kollerup], Oudrup

1. Ebba, f. 16. Marts 1923, gift med Gdr. Peter Christensen, Lundby, f. 2. Novbr. 1919. Her er 2 Børn: Ingrid, f. 25. Aug. 1943. Frank, f. 18. April 1950.
2. Inga, f. 6. Dec. 1929, gift med Gdr. Laurids Larsen, Tolstrup, f. 28. Juni 1923, Søn af Sognefoged Chr. Larsen. 1 Barn: Kristian Juul, f. 21. Sept. 1950.
3. Søren, f. 15. Okt. 1931. Landbrugsmedhjælper. [side 55]

1.3.b.4.b.8. Husbestyrerinde Hedevig Kollerup, Bakkegaarden, Hornbæk.

Gaardejerne 1.3.b.4.b.9.Thomas Kollerup og 1.3.b.4.b.2. Kristian Kollerup, Hornbæk, Oudrup Sogn

1.3.b.4.b.10. Husbestyrerinde Edle Kollerup, Hornbækgaard.

Gaardejer Niels Christensen og Hustru [1.3.b.4.b.11.Elna Marie Kollerup]

1.3.b.4.b.11.a Landmand Søren K. Christensen, Vindblæs

1. En Søn Kristian Bendixen, f. 13 Sept. 1933. Elev paa Briers Kursus i Aalborg. Præliminæreksamen 1951.
2. En Datter Elisabeth, f. 10. Febr. 1949.

1.3.b.4.b.12. Marie [Elisabeth Kollerup] og Søren Bendixen, Øster Doense.

Ungdomsbillede af` 1.3.b.4.c. Karen Marie og 1.3.b.4.b. Hedevig Kristine Kristiansen Bro, Brodshave.

1. Holger Overgaard Jepsen, f. 1. Juli 1920 i Oudrup, gift med Klara Marie Jensen, f. 22. Febr. 1917 i Nørre Bork. 1 Søn, f. 21. Marts 1951, Holger Jepsen er Bagersvend i Ringkøbing.
2. Jens Jepsen, f. 21. Juni 1921 i Oudrup, gift med Martha Kristensen, Svingelbjerg. Bor i Vester Hornum.
3. Laurids Kr. Jepsen, f. 27. Sept. 1924 i Oudrup. Medhjælper ved Landbruget.
4. Tage Hornbæk Jepsen, f. 5. Novbr. 1925 i Søttrup. Chauffør paa Lolland.
5. Bent Jepsen, f. 28. Jan. 1938, død, 4. Juni 1939.

1.3.b.4.c.2. Amalie Hornbæk

1. Karen Marie Hornbæk Sørensen, f. 22. Juni 1926, gift med Litograf Bent Søndergaard, f. 28. Dec. 1928 i København,
2. Niels Hornbæk Sørensen, f. i. Dec. 1928 i Støttrup. Slagtersvend.
3. Aase Hornbæk Sørensen, 4. Okt. 1939 i Foulum. [side 57]

1. Karl Hornbæk, f. 2. Juni 1930 i Glerup. Kommis i Nørager Brugsforening.
2. Lars Kr. Hornbæk, f. 19. Jan. 1934 i Østrup. Landmand.
3. Verner Bro Hornbæk, f. 29. Okt. 1935 i Østrup.
4. Ejnar Bro Hornbæk, f. 19. April 1936 i Østrup.

1. Lars Kr. Hornbæk, f. 21. April 1934.
2. Ole Eske Hornbæk, f. 19. Marts 1946.

1. Maren Kristine Hornbæk Andersen, f. 12. Okt. 1943.
2. Gunild Marie Hornbæk Andersen, f. 25. Okt. 1947.

"Brodshave", Oudrup Sogn, før Udhusenes Ombygning.

1. Vagner Kristian Bro, f. 14. Jan. 1944.
2. Evan Bro, f. 2. Febr. 1947.

Gdr. 1.3.b.4.d. Kristian Bro og Hustru.

Gdr. Anders Stoffersen og Hustru [1.3.b.4.f. Methea Christiansen Bro]

Gdr. Kristian Hansen og Hustru [1.3.b.4.h. Elisa Marie Christiansen Bro]

1. Hedevig Kristine, f. 4. Okt. 1859, død 14. April 1862.
2. Ane Kirstine, f. 4. Okt. 1859, død 5. Jan. 1860.
3. Hansine, f. 29. Nov. 1860, død 14. April 1861.
4. Kristian, f. 11. Jan. 1864, død 29. Maj 1864.
5. Ane Kjerstine, f. 13. Febr. 1865, død 4. Marts 1868.
6. Kristian, f. 23. Febr. 1868, død 7. Aug. 1883.
7. Kirstine, f. 1. April 1870, død 21. Aug. 1883.
8. Hedevig, f. 16. Marts 1872, død 12. Nov. 1872.
9. Hans Kristian, f. 30. Jan. 1875, død 15. Febr. 1875.
10. Hansine, f. 11. Marts 1876, død 14. Nov. 1881.
11. Dødfødt Barn, f. 14. Okt. 1878, død 14. Okt. 1878.
12. Jens Kristian, f. 25. Aug. 1881, død 23. Aug. 1883.

1.3.b.6. Jens Chr. Christiansen Bro, født i Mølgaard den 26. Maj 1835. Han arbejdede ligesom de andre Børn ved Gaardens Landbrug. I en Alder af 28 Aar giftede han sig den 21. Nov. 1853 med en 19-aarig Pige Maren Katrine Pedersen, f. 11. April 1844, hun tjente ved Sognefogden i Engelstrup. Jens Chr. Bro overtog en mindre Gaard paa den saakaldte Trædemark i Vindblæs. I dette hans første Ægteskab var der født 8 Børn. [side 64]

1. Jens Christiansen Bro, f. 15. Marts 1864, død i Amerika 1942.
2. Hedevig Christiansen Bro, f. 24. Aug. 1865, død 18 Aar gl. 1883.
3. Inga Marie Christiansen Bro, f. 28. Okt. 1866, rejst til Amerika, gift med Hans Nielsen, døde fra i l Børn.
4. Ane Kirstine Christiansen Bro, f. 7. April 1868, død som mindre.
5. Christian Christiansen Bro, f. 14. Okt. 1873, død som Barn.
6. Christian Christiansen Bro, f. 29. Marts 1872, død som Barn.
7. Otto Christiansen Bro, f. 11. Nov. 1873, død som Barn.
8. Anton Peter Otto Christiansen Bro, f.28. Febr.1875, død som lille.

Ane Marie blev 15. Okt. 1858 gift med Gaardmand Poul Chr. Poulsen i Engelstrup, f. 14. Nov. 1831, Søn af Gdr. Poul Jensen, sammesteds. Ægteparret blev ansete Folk i Sognet. I 1871 valgtes Poul Chr. Poulsen ind i Sogneraadet, hvor han sad i en Aarrække.

Den 15. Okt. 1883 holdt de Sølvbryllup. Kl. 2 om Eftermiddagen samledes Deltagerne i Hjemmet. Ved Middagen taltes der af Pastor Dejgaard fra Vilsted. Ved Aftenens Frembrud begyndte Dansen i Gaardens Storstue, der var smukt pyntet med Blomster og Dannebrogsflag og Dagens Dato og Aarstal med Sølvskrift paa sort Grund. Dansen fortsattes med usvækket Munterhed til næste Dags Morgen, og der herskede en passende Livlighed overalt, særlig da Sølvbrudeparrets Skaal blev drukket ved Bollepunchen. Sølvbruden er den yngste af syv Søskende, der alle lever endnu, hvoraf 3 fejrer deres Sølvbryllup i Aar.

Poul Chr. Poulsen døde 1908. Ane Marie overlevede ham og døde den 6. Aug. 1924 hos Datteren i Salling. [10 børn a. - j.]:

Gaardejer 1.3.b.7.c.1. Kristian Valsted og Hustru.

1. Ejnar Valsted, f. 23. Nov. 1920. Gift med Dagny Olesen fra Næsborg. Mejerist Koppes Mølle.[side 68]
2. Kristian Valsted, f. 14. Nov. 1924, gift med Aase Søgaard, f.1931, Datter af Sognefoged Søgaard, St. St. Ajstrup.
3. Anna Valsted, f. 15. April 1929. Husassistent. Ugift.

1.3.b.7.c.2. Frk. Kirstine Valsted, Salling

1. Thyra Elkær, f. 22. Okt. 1919, gift med Redaktør Erik Danielsen, København. 1 Barn, Bitten Danielsen, f. 5. Dec. 1938.
2. Jenny Elkær, f. 31. Marts 1923, gift med Musikhandler Egon Kjøgx, Frederikshavn. 2 Børn: Henning Kjøgx, f. 1942, Jørgen Kjøgx, f. 1947:

1. Egon, f. 26. Marts 1928, død ved Motorulykke 23. Maj 1948.
2. Frede, f. 29. Marts 1929. Landmand.
3. Martha, f. 22. April 1930. Husassistent.
4. Marie, f. 1. Jan. 1932. Husassistent.
5. Anna, f. 1933, død 5 Dage gl.
6. Ebbe, f. 19. Febr. 1935. Landmand.
7. Orla, f. 14. Febr. 1936. Landmand.
8. Frits, f. 24. Marts 1937. Landmand.
9. Kristiane, f. 10. okt. 1938. Hjemme.
10. Irene, f. 17. April 1941.

1.3.b.7.c.9. Egon Valsted

1.3.b.7.j. Troels Poulsen og Hustru

Troels Poulsens [1.3.b.7.j.] Gaard i Engelstrup

De følgende 5 Børn af Christen Christensen Bro og Otteane Troelsdatter efterlader sig ingen Efterslægt,
 
 

1.3.c. Karen Christensdatter Bro

f. 16. Maj 1794, blev gift med [side 72] Husfæster Niels Christensen Slot i Vilsted (kaldet Bro Niels). Ægteparret levede al deres Tid i meget smaa Kaar. Karen døde i Vilsted den 15. Maj 1877.
 
 

1.3.d. Troels Christensen Bro

f. 5. Febr. 1797. Død som ung 7 Maj 1820, 23 Aar gl.
 
 

1.3.e. Kirsten Christensdatter Bro

f. 7. Maj 1799. Ægtede 1843 Husfæster Peder Kr. Jensen i Oudrup, der havde været gift med den yngre Søster Ane, der døde Aaret i Forvejen. Kirsten døde den 1. Okt. 1848, 49 Aar gammel. Peder Kr. Jensen indgik nyt Ægteskab 15. Dec. samme Aar med Johanne Pedersdatter af Hornbæk.
 
 

1.3.f. Jens Christensen Bro

f. 20. Sept 1802. Han kom i Tjeneste hos Gaardbrugerenken Ane Jensdatter i den nordre Gaard i Lille Sjørup. Hun var Enke efter Gaardmand Christen Jørgensen, der var død den 25. Maj 1826, 63 Aar gl. Jens Bro, der nu ogsaa blev kaldt Aarup, blev 1834 gift med den da 51-aarige Enke. Forlovere var Sognefoged Niels Ørndrup, Vester Hornum, og Husmand Mogens Jokumsen, sammesteds. Jens Bro døde den 27. Marts 1842 kun 39 Aar gl. Gaarden blev nu solgt og Ane Jensdatter blev der som Aftægskone, til hun døde 11. April 1860 i en Alder af 78 Aar.
 
 

1.3.g. Ane Christensdatter Bro

f. 5. Sept. 1805. Hun tjente hos Broderen Kristian Bro i Vindblæs, og blev herfra gift med Tjenestekarl Peder Kr. Jensen hos Gdr. Poul Jensen i Engelstrup. Ane døde [side 73] den 2. Nov. 1842, 37 Aar gl. Peder Kr. Jensen blev saa som meddelt gift med den noget ældre Søster [Kirsten, 1.3.e.].
 
 

1.3.h. Jens Christensen Bro

f. 29. Okt. 1807. Giftede sig med Johanne Kristine Christensdatter, hvorved han blev Gaardfæster i Engelstrup. Gaarden hørte under Aarupgaards Gods. Bro Jens, som han kaldtes, var udstyret med Forretningstalent. Han opkøbte rundt om i Sognet Smørret, der dengang var en meget tvivlsom Vare og af højst forskellig Kvalitet og Farve, men Bro Jens æltede det hele sammen, saa det blev nogenlunde ensartet, og det solgtes saa paa Torvet i Løgstør. Han drev ogsaa Brændevinsbrænderi, og Varerne afsattes til Naboer og gode Venner i Omegnen. Jens Bro har" været mere heldig end 3 Gaardmænd i Vindblæs og 2 Husmænd i Vilsted, der ikke afleverede deres Brændevinsapparater, der kunne indleveres straffrit inden i. Maj 1844. De fik store Bøder og Apparaterne konfiskeret. Han var ogsaa i Besiddelse af Kræmmerblod. Naar Efteraarsarbejdet var til Ende, tog han Posen over Skuldrene og vandrede sydpaa, handlende sig frem. Der mødte han saa de saakaldte Ribekræmmere, hos hvem han forsynede sig med Silketørklæder, Baand og Kniplinger, og med disse Ting handlede han saa paa Hjemvejen. Bro Jens lagde aldrig Skjul paa, at Kræmmerposen havde været medvirkende til den solide Velstand, der med Aarene blev i Hjemmet, og at den havde hjulpet til, at han kunde købe Gaarden til Selveje, og senere erstatte de faldefærdige Bygninger med nye. Jens Bro afløste Broderen [1.3.2] Kristian Bro efter dennes Død 1850 i Sogneforstanderskabet. Han døde den 11. Jan. 1872, 66 Aar gl. Af Børnene [1.3.h.1. - 5.] var:

1.3.h.1. Mette Jensdatter [Bro], f. 27. Juli 1842, blev 19 Aar gl. forlovet med Ungkarl Peder Vestergaard af Vindblæs, og Bryllupsdagen var bestemt; men Jens Bro maa ikke have syntes om denne som Svigersøn, da han efter 2 Gange Lysning i Kirken begærede tilført Kirkebogen, at Ægteskabet ikke blev til noget. Mette Jensdatter blev saa 30 Aar gl. 4. Nov. 1869 gift med Gdr. Peder Simonsen i Vilsted. I dette Ægteskab var Børnene [a. - c.]:

1. Ellen Gotfredsen, f. 27. Nov. 1897, død 27. Febr. 1920.
2. Frida Gotfredsen, f. 14. Juli 1899, gift med Vognmand Erik Larsen, Aalborg. En Datter, Grete Larsen, er Tandlæge i København.

1. Arne Johnsen, Dyrlæge i Gudumlund.
2. Helge Johnsen. Korrekturlæser ved Berlingske Tidende.

1. Elisabeth Pedersen, f. 20. Febr. 1912. Økonoma ved Bispebjerg Hospital.
2. Harald Herluf Pedersen, f. 20. Maj 1907. Cand. mag., Adjunkt ved Gentofte Statsskole og Hærens Officersskole, Forfatter. Gift med Edel Kristiansen, f. i Rudkøbing 30. Aug. 1911. De har 5 Børn.

1.3.h.2. Otteane Jensdatter [Bro], f. 1. Febr. 1845, gift 1868 med Jens Simonsen, f. 13. Juni 1841, Søn af Gdr. og Sognefoged Simon Pedersen i Vilsted. Jens Simonsen havde ved Siden af Landbruget megen Interesse for Læsning, han havde herved skaffet sig en ikke ringe Viden om historiske Emner; særlig havde alt hvad det vedrørte Bondestandens Frigørelse og politiske Kamp hans store Interesse. En stor Oplevelse for ham var det, at han en Tid havde den [side 75] senere bekendte Venstrefører Christen Berg[7] som Lærer i Vilsted Skole, saa det blev en naturlig Sag for Jens Simonsen at følge dette Partis Retningslinier, som han heller aldrig nogen Sinde svigtede. Dette var vel i nogen Grad medvirkende til, at han blev brugt i det offentlige Livs Tjeneste. Han kom i Sogneraadet 1891 og blev Formand.

Jens Simonsen [g.m. 1.3.h.2. Otteane Jensdatter]

Den ret strenge Resolution var et Udtryk for Folkets Harme over den Politik, der blev ført fra Regeringens Side med de mange Overgreb; men da der var gaaet nogle Aar, jævnedes de spændte Forhold ud, og Handelen med de Løgstør-Købmænd optoges igen i fuldt Omfang til begge Parters Tilfredshed.

I Jens Simonsen og Otteanes Ægteskab fødtes der følgende 9 Børn [side 76]:
 

1.3.h.2.a. Kristian Simonsen, f. 8. April 1869, død 1918; gift med Sophie Bernt. De har 4 Børn.

1.3.h.2.b. Simon P. Simonsen, f. 1. Maj 1871, død 4. Jan. 1873.

1.3.h.2.c. Jens Simonsen, f. 14. Marts 1873, død 1948. Møbelsnedker i København. Gift med Nicoline Jensen. Ingen Børn.

1.3.h.2.d. Johanne Marie Simonsen, f. 24. Maj 1875. Gift med Chr. Christensen, Tolstrup.

1.3.h.2.e.Anders Simonsen, f. 28. Juli 1876, død 1943. Gift med Anna Rise, Enke efter Landpost Rise i Lundby. Ingen Børn.

1.3.h.2.f. Karen Simonsen, f. 8. Sept. 1877. Gift med Kristian Poulsen fra Engelstrup.

1.3.h.2.g. Simon P. Simonsen, f. 20. Aug. 1878. Død som lille.

1.3.h.2.h. Niels Peter Simonsen, f. 8. Sept. 1879, gift med Karoline Rokkedal. Boelsmand i Hvorvarp. Nu boende i Kg. Lyngby. 12 Børn.

1.3.h.2.i.Johan Kr. Simonsen, f. 15. Febr. 1883, død 19. April 1886.

Otteane Jensdatter døde 8. Sept. 1887. Jens Simonsen giftede sig senere med Riborg Larsen. I dette Ægteskab er der en Datter Anna Simonsen, der blev gift med Jens Porsborg Jensen fra Oudrup, Søn af Jens Jensen og Hustru Inger Marie.

1.3.h.3. Christen Jensen Bro, f. 25. Febr. 1850, blev i 15-Aars Alderen angrebet af Kirtler i Benene, og Forældrene søgte Raad baade hos Maren Haaning og adskillige andre kloge Mænd og Koner, uden at det hjalp noget. Senere gjordes ogsaa en Tur til den hellige Kilde i Skørping, hvor Drengen las en hel Nat; men der var intet at gøre. Christen blev Invalid for Livstid, og hans Arbejde blev at klinke for Folk og binde Halmkurve. Sine sidste Aar tilbragte han hos Søstersønnen Anders Simonsen i Lundby. Her døde han 16. Jan. 1930. Han blev begravet paa Vindblæs Kirkegaard; men ingen Mindeplade viser Stedet.

1.3.h.4. Kristian Jensen Bro, f. 25. Marts 1854. Druknet i et Vandkar, der henstod i Gaarden, 6. Juni 1856.

1.3.h.5. Ane Jensdatter [Bro], f. 5. Okt. 1852, død 2. Nov. samme Aar.
 
 

1.3.i. Karen Marie Christensdatter Bro

Den yngste af Chr. Christensen Bro og Otteane Troelsdatters Børn var Datteren Karen Marie Christensdatter, f. den 15. Marts 1810. [side 77] Som Pige tjente hun hos Gaardfæster Gregers Christensen i Hornbæk, og herfra blev hun, 31 Aar gl., den 20. Dec. 1842 gift med Husmand Mads Jensen, der var 43 Aar og boede i Braarup (hans Kone, Mette Laursdatter, var død 8. Juni s. A.). Mads Jensen var født 1799 i Frejlev ved Aalborg; han døde 20. Marts 1873 og Karen Marie den 16. Maj 1886. De efterlod en Søn

1.3.i.1. Jens Chr. Jensen, f. 27. Dec. 1844. Ved dennes Daab i Oudrup Kirke var Fadderne Kristian Bro, Vindblæs, Jens Bro, Engelstrup, og Gregers Christensen, Hornbæk. Kristiane Jensdatter, Hornbæk bar Barnet og Otteane Christiansdatter, Vindblæs, medfulgte. Jens Chr. Jensen blev, 23 Aar gl., gift med en 19-aarig Pige Ane Mortensen, Plejedatter af Gaardmand Christen Gatten i Oudrup. Denne overlod de to unge Gaarden, og der blev efterhaanden her en stor Børneflok [a. - l.].

1. Anna Margrete Petersen, f. 17. Okt. 1903. Hun døde den 15. Maj 1932.
2. Ella Marie Petersen, f. 8. Maj 1900, gift med Jens Vinge, f. paa Lille Krogstrupholm ved Hornum. Her er Børnene: Vincent James, f. 7. Marts 1921, Lesley Elmann, f. 22. Jan. 1922, Donald Raymond, f. 13. Maj 1923, Verla Marie, f. 19. April 1926, Marette Jean, f. 3. Maj 1928, Beverly Anna, f. 29. Dec. 1935. De tre Sønner var alle med i sidste Krig, og blev alle saarede. Vincent var ved 7. Armé i Frankrig. Mistede sit højre Øje. Lesley blev saaret under Kampene i Italien, og den yngste Donald Raymond ved 9. Armé blev saaret i Belgien.
3. Jens Chr. Petersen, f. 16. Febr. 1902.
4. Aksel Petrus Petersen, f. 14. Juli 1905, gift med Ellen Risik. Et Barn Ejler Jørgen Petersen, f. 28. Jan. 1944.
5. Holger Martin Petersen, f. 16. Nov. 1912. 2 Børn: Robert Kent, f. 5. Aug. 1943 og Janice Marie f. 2. April 1946.

1. Aksel Sørensen, f. 13. Okt. 1904. Bor i Aggersund.
2. Magda Sørensen, f. 26. April 1907, gift 1930 med Bankfuldmægtig Magnus Laursen, Løgstør.
3. Elmer Sørensen, f. 1909, død 1. Maj 1926.

1. Laurids Nielsen, f, 17. Okt. 1898, gift 1926 med Alma Nielsen, f. 8. Aug. 1908. De har Børnene: Laurenza, f. 1927, Helen, f. 1928, Eunild, f. 1933, og Havard, f. 1937.
2. Niels Chr. Nielsen, f. 20. Nov. 1899, gift 1925 med Majorie Hodgens, f. 1907, N. C. Nielsen deltog i dery 1. Verdenskrig. De har 3 Børn. Allan Martin, f. 1926. Elanor, f. 1934, og Patricia, f. 1938.
3. Arnold M. Nielsen, f. 10. Febr. 1902, gift 1931 med Lilian Secord, f. 1902. Et Barn Barbara, f. 1932.
4. Ane Kirstine Nielsen, f. 29. Okt. 1904, gift 1923 med James Albert Maxfield. De har Børnene: [side 79] Eldora, f. 1923, Beverly, f. 1929, Havard, f. 15. Maj 1931, og Bradley, f. 6. April 1934.
5. Olga Methea Nielsen, f. 22. Marts 1907.
6. Agnes Julie Nielsen, f. 5. Juli 1909, gift 1928 med Christoffer Jacob Clark, f. 1904. 2 Børn. Jachguline, f. 1928, Owen, f. 2. April 1934.
7. Dagmar Emile Nielsen, f. 29. Juni 1914, gift 1934 med James Elsvorth Phillips, f. 1911. 3 Børn. Judy, f. 11. Nov. 1940, Frederik, f. 26. Juni 1944 og Ronald, f. 21. Nov. 1948.

1. Jens Kr. Andersen, f. 13. Aug. 1903, gift med Jennie Tranæs, Starret. De har 2 Børn. Sandra Elaine, f. 11. Okt. 1940 og Carolyn Louise, f. 10. Juni 1944.
2. Alma K. Andersen, f. 11. Nov. 1909, gift 1931 med Hans Peter Andersen, f. 1. Maj 1909. Her er Børnene: Norman Rodney, f. 1933, Raymond Stanley, f. 1935 og Andrev Kristian, f. 1938.
3. Elna M. Andersen, f. 17. Okt. 1914, gift 1930 med Triver Fennerty. 2 Børn. Malcomb, f. 30. Aug. 1931 og Ricards, f. 18. Juli 1933.

1. Herdis Bro Jensen, f. 6. Febr. 1911. Lærerinde i Randers.
2. Gunnar Bro Jensen, f. 3. Jan. 1913, gift med Ella Kristensen.1 Søn, Erik.
3. Aage Bro Jensen, f. 21. Marts 1922. C B U Gruppefører i Hobro.

1. Alma Jensen, f. 4. Juli 1911, gift med Kristian Kristensen, f. 1909 i Blære. Fra 1930 Statshusmand paa Haldrup Mark. Familien bor nu i Løgstør. 12 Børn: Gerda, f. 30. Aug. 1930, gift 18. Nov. 1951 med Typograf Kai Aage Frøstrup, f. 12. Sept. 1930. Aage, f. 22. Marts 1932, Robert, f. 16. Febr. 1934, Elsi, f. 9. Okt. 1935, Erland, f. 27. Aug. 1937, Inga, f. 10. Maj 1939, Henning, f. 3. Marts 1941, Vera, f. 15. Juli 1943, Svend, f. 5. Sept. 1945, Anni, f. 7. Juli 1947, Tove f. 14. Jan. 1949 og Jens, f. 14. Nov. 1950.
2. Peter Krogh Jensen, f. 5. April 1913. Cyklemekaniker. Hjælper for Tiden Forældrene med Landbruget.

Elsine og 1.3.i.1.j Jens Aarup Jensen

1. Erna Gjermandsen, f. 1. Sept. 1923, gift 1948 med Cigarmager i Aalborg Svend Bruno Andersen.
2. Edith Gjermandsen, f. 1. Sept. 1923, gift 1945 med Bager Henry Frederik Roldbak Zacho, f. 1909. Et Barn Jørn Zacho, f. 1945.
3. Gjermand Gjermandsen, f. 31. Maj 1925, gift med Lis Jørgensen, Aalborg. Kontorist ved Cementfabriken Danmark.
4. Erland Gjermandsen, f. 15. Sept. 1927. Kontorist ved Cementfabriken Danmark. Gift med Rita Poulsen, Aalborg.

Christen Bro havde, som tidligere omtalt, en Broder, der hed Mikkel [Christensen Bro, nr. 1.2, se side 25], og som var bortrømt. Han findes nogle Aar senere som Selvejergaardmand i Barmer, gift første Gang 1783 med Johanne Olufsdatter fra Lundby, og 1809 blev han efter Hustruens Død gift anden Gang med Pigen Ane Kirstine Mortensen fra Mølgaard. I dette sidste Ægteskab er Børnene Jørgen, f. 1813, Johanne, f. 1816, og Else Marie, f. 1818. Mikkel Christensen førte ikke Bro-Navnet, han benævnes i Sebber Kirkebog under Navnet Vilsted. Han døde 10. Sept. 1832, 81 Aar gl.

Hans Broder Poul [Christensen Bro, nr. 1.7, se side 20], der ved en Fejltagelse var betegnet som død, opholdt sig ogsaa i Barmer og blev 1786 trolovet med Karen Margrete Nielsdatter; ogsaa han førte Navnet Vilsted.
 
 

1.4. Anna Christensdatter Bro

[døbt 18. januar 1758, levede (16 år gl.) ved skiftet efter faren. Skæbne ellers ukendt, se side 19 og 21]
 

FORTSÆT