CHR. KOLLERUP
EN VESTHIMMERLANDSK BONDESLÆGT
Slægten Bro med Sidelinjer.
Løgstør Bogtrykkeri 1951
- trykt i 325 eksemplarer -
-
OCR-version 1.1
11. oktober 2002
www.elsibeth.brondsted.dk/kollerup
PDF-version
2.8 MB (screen-optimized)
PDF-version
10.8 MB (print-optimized)
RTF-version
+ pictures (zip) 3.0 MB
Denne OCR-version af Kollerups sjældne bog må frit
kopieres,
udskrives, overføres på CD eller andre medier og
videregives,
offentliggøres andre steder på internet osv.
FORORD
SLÆGTENS HJEMSTED
1. CHRISTEN JENSEN BRO OG ANNA MIKKELSDATTER
Uddag: Chr. Kollerup: Vesterhimmerlandske Sognehistorier, Løgstør 1964Haldrupgaard, S. 76-78
Øster Stræth, s. 196 f.
Slavekrigen i Vesthimmerland, s. 245-49
FORORD
Naar jeg har paataget mig i Bogform at udgive de mange Optegnelser om Slægten, som jeg gennem Aarene har opsamlet og i de senere Aar tillige ved Arkivstudier har udvidet, er det for at efterkomme et længe næret Ønske, ikke alene hos mig selv, men ogsaa hos flere af de nulevende Slægtsmedlemmer, der har vist deres interesse for Sagen. Det kan jo være af Betydning at kende sin Slægt langt tilbage i Tiden.
Det er mit Haab, at Udgivelsen af denne Bog vil hjælpe til at vække den i vor Tid noget svigtende Slægtsfølelse, og at den vil komme til at virke som et Bindeled mellem Slægtens mange Forgreninger, saadan at flere og flere vil blive interesseret i Slægtens Historie og dens Færd og Virke gennem Tiderne.
Det er rigtigt, at Slægtsfølelse og Kærlighed til Hjem og Egn hører sammen, og at dette faar mere Magt over ens Sind, des længere man kommer op i Aarene. Dette har præget vore Forfædre, de gamle Bønder, mere end det præger Folk i vor Tid. Disse gamle Vesthimmerlændinge var fordringsløse og sagtmodige Mennesker, der kun sjældent eller aldrig kom uden for Hjemstavnen. Det længere ude var fjernt og fremmed, og der kom sjældent Bud fra andre Egne. Aviser og Blade var ukendte og Rejser meget besværlige at foretage. Under disse Forhold var det intet Under, at man blev knyttet langt stærkere og inderligere til Familie og Hjemegn. Mens mange Mennesker nutildags næsten intet ved om deres Forfædre, satte man i ældre Tid en Ære i at kunne huske Familieforhold og Slægtsforbindelser mange Slægtled tilbage i Tiden.
Vor Slægt har, saa langt jeg har kunnet følge den tilbage i Tiden gennem de skriftlige Kilder, jeg har undersøgt, kun bestaaet [side 8] af jævne Bønder, og de har gennemlevet de fattige Kaar, der blev Standen til Del i Tiden før Stavnsbaandets Løsning, og indtil Hoveriet blev ophævet. De har udstaaet et slidsomt Liv og en nøjsom Tilværelse, Egenskaber, der kan siges at være nedarvet paa flere i Efterslægterne.
Efter Bøndernes Frigivelse blev der hurtig flere, der købte deres Fæstegaarde til Selveje, og Fremgangen udeblev ikke med Glæden over at arbejde med egen Jord, og Slægtens Anseelse steg, efterhaanden som Kaarene bedrede sig, og i vore Dage sidder dens Medlemmer stærkt udbredt i det vestlige Himmerland i Besiddelse af mange af Egnens Landbrugsejendomme.
I det sidste Aarhundrede er der dog enkelte, der har ernæret sig udenfor Bondestanden, og de sidder eller har siddet i gode og ansete Stillinger rundt i vort Land. Men i den nu opvoksende Generation er der flere og flere, der gaar Læsevejen eller søger Uddannelse ved Handel og Haandværk.
Mange Steder er det Skik, at der holdes Slægtsfester, hvor man sætter hinanden Stævne i en af Slægtens gamle Gaarde eller et andet centralt beliggende Sted, og her mødes saa fra nær og fjern mange Gange Folk, som aldrig har set hinanden eller vidst af, at der var nogen Slægtsforbindelse mellem dem.
Samtidig har jeg medtaget enkelte Træk af oplysende Art, jeg har ment kunne have Betydning, og som i nogen Maade griber ind i Slægtens Liv og Færden.
Samlet i denne Bog overgaar herved til den nulevende Slægt og dens Efterkommere i en meget sammentrængt Form, hvad jeg har kunnet finde om Slægten, og det er mit Haab, at den trods forskellige Mangler maa give en hel Del hidtil ukendte Oplysninger. Det har været mig et interessant Fritidsarbejde at føre Korrespondance med mange Familiemedlemmer. Disse bringes hermed min hjerteligste Tak for deres Oplysninger.
"Møllebakken" i Vilsted, 25. juni 1951.
SLÆGTENS HJEMSTED
Landsbyen Vilsted, hvorfra den Slægt, hvorom der her skal fortælles, har sin Oprindelse, var i ældre Tider Vesthimmerlands betydeligste Landsby. I Tiden omkring Stavnsbaandets Løsning ved den første nogenlunde paalidelige Folketælling, der foretoges 1787, havde Sognet 280 Indbyggere, der saa godt som alle var Bønderfolk og næsten allesammen boede i den tæt sammenbyggede Landsby. De gamle, lave, lerklinede, straatækte Gaarde laa i en Krans omkring Kirken, de fleste dog i Byens Østside. Byen laa lavt ved den nordre Bred af den 400 Td. Land store, smukke og fiskerige Vilsted Sø, og var som de fleste af Datidens Landsbyer omgivet af et Bydige med Led, hvor Vejene førte ud. Her laa der før Udskiftningen 28 Gaarde og større Boelssteder foruden nogle jordløse Huse indenfor Bygrænsen. Efter Udskiftningen i 1794 blev der 13 Gaarde og nogle Huse tilbage i Byen. Gennem Nørreled i Byens nordøstre Hjørne gik Vej til den lille Landsby Engelstrup og Anneksbyen Vindblæs og Vej til Aggersund Færgested og Handelspladsen Løgstør (denne Vej gik dengang ud forbi Stræthgaardene). Vejen til Ranum og Malle førte ud af det vestre Led. En tredje Udfaldsport var Vejen mod Sydøst over Aaløbet forbi Vandmøllen. Her var jo et naturligt Overfartssted med Stengrund i Aabunden, der gjorde det let og ufarligt at færdes her. Senere er der bygget en Stenkiste over de fleste større Vandløb, og ved et saa betydningsfuldt Overfartssted som her er der vel med det allerførste bygget Bro. Gennem umindelige Tider har dette Sted været benyttet som Overfartssted, og Færdselen fra Landsdelene nordenfjords, Thy og Vendsyssel, er gaaet denne Vej til fjerne Egne øst- og sydpaa.
[side 10] Indenfor Bydigets Rammer laa saa nogle af vore Forfædres Beboelser. Gamle Folk mener, at de var mere velholdte her end de fleste andre Steder paa Egnen. Det skulde skyldes det gode Tagmateriale, man havde i det store Rørskær, der strakte sig i et bredt Bælte hele Vejen rundt langs Søbredden. Men de gamle Gaarde og Huse, hvor vore ældste Forfædre for kortere eller længere Tid havde til Huse, er forlængst sunket i Grus og erstattet af andre, men tilbage staar den gamle, ærværdige Sognekirke, der har trodset Aarhundreders Vind og Vejr, knejsende med sit Taarn over de lave Huses Straa.
Vilsted Kirke.
Den staar der i Dag skønnere end nogensinde. Til den maa der ses hen med den største Ærbødighed, som den staar der som et Monument over svundne Tiders Slægter. Den kunde fortælle mangt og meget om vor hedengangne Slægts Liv og Færden Hundreder af Aar tilbage i Tiden. Til dens Døbefont gik dens første Færd, naar de nye Liv skulde indvies i Menighedens Rækker. Her mødtes de to unge og lovede hinanden Troskab til Følgeskab gennem Livet. Og her under Kirkens Hvælvinger og ved dens Alterbord er der fundet Trøst og Vederkvægelse ved Søndagsgudstjenesten, naar man sad andægtigt lyttende til de skiftende Præsters Forkyndelse. Og her endte den sidste Rejse, naar de skulde stedes til Hvile paa Kirkegaarden efter en travl Livsdag. Til alle disse Begivenheder lød Kirkeklokkens Klang ud over Sognet, som den lyder i Dag kaldende og manende som gennem svundne Tider. Det giver en vis Livsfylde at føle Forbindelse med de henfarne Slægter og hente Kraft fra den samme gamle Sognekirke, hvortil vore Fædre tyede. Fra gammel Tid var det Skik, at der fra hver Ejendom skulde mindst een til Kirke hver Søndag. Hvert Hus eller Gaard havde sin faste Stol, og den skulde helst ikke staa tom, en Skik, der havde været god, om den var nedarvet til vor nuværende Slægt.
I Sognets Yderkanter laa flere Enstedgaarde. Mod Vest Hyllestedgaard, mod Nord Vester Stræth og Mellem Stræth [1], ved Søens Østbred Haldrupgaarde og ude i Hedeegnen Flejsborg Svenstrup, [side 11] Grønning, Gaardsted og Gatten Møllegaard. Ved denne sidste drives en mindre Vandmølle. I Byens sydvestlige Udkant ligger ved Søbredden Resterne af en middelalderlig Borg, der af de gamle blev kaldt Vilstedgaard eller Vilsted Slot. Den blev i 1407 købt af Dronning Margrethe, der lod dens Fæstningsværker nedbryde. Borgens Historie er meget dunkel; det menes, den er afbrændt i Klement-Fejden 1534 sammen med de fleste andre nordjydske Herregaarde. Endnu ses Egestolper af svære Dimensioner rage op over Jordsmonnet. En gammel Historie beretter, at Adelshæren, der kom fra Randers, skal have stødt sammen med Bondehæren ved Vilsted. Fra denne Kamp skal de med Øksehug i Panden mærkede Hesteskeletter stamme, der er fundet ved Udgravning.
Godsets Jorder skal have ligget mellem Bjørnsholm og Aggersund; da det nedlagdes, blev der oprettet otte store Bøndergaarde, heriblandt de tre Gaarde ude i Stræth og een Gaard i Vestsiden [side 12] af Vilsted By nær den gamle Ruin. - Fra denne By og disse Omgivelser har Slægten Bro sin Oprindelse. Omkring Aar 1700 har denne Familie haft en ikke ringe Udbredelse her, og Beboerne har været stærk indgiftede i hinanden som andre Steder i tæt sammenbyggede Landsbyer. Efter Sognets ældste Kirkebog, der er paabegyndt 1679, har den daværende Sognepræst, Hr. Søren Christensen, indskrevet følgende: "Den 4. Okt. 1682 begravet Niels Jensen over Broen". Om denne Mand [tavlens nr. 8] vides der intet udover, at han skal have boet hinsides Broen. Maaske han har været en Slags Brofoged og opkrævet Penge af dem, som passerede Broen, hvilket var almindeligt dengang til Broernes Vedligeholdelse, og saa har han jo oplevet Trediveaarskrigen og Svenskekrigenes Besættelse af Egnen med al deres Rædsel og Uhygge. Og efter Navnet at dømme kan det med Sikkerhed siges, at hans Fader har heddet Jens, og at denne jo udmærket kan være født helt tilbage i Frederik II.s sidste Regeringsaar omkring Aar 1585.
Samme Aar som den gamle Niels Jensen ved Broen døde, var hans Søn [nr. 4] Christen Nielsen blevet viet den 23. April til [nr. 5] Kirsten Christensdatter af Vilsted. Dette Ægtepar var bosat som Fæstere og havde mange Børn, hvoraf de fleste døde som smaa. Konen døde ogsaa tidligt, den 14. Marts Aar 1700, kun 44 Aar gammel. Christen Nielsen, der nu benævnes med Navnet Bro, giftede sig igen Aaret efter med en ældre Pige fra et af Nabosognene. Han levede til 1728 og stedtes til Hvile paa Kirkegaarden 2. Paaskedag. Hans Søn [nr. 2] Jens Christensen Bro, der var født 1696, blev Fæster af en Gaard i Vilsted By. Gaarden ejedes af Herregaarden Vaar. Han blev trolovet og senere gift med [nr. 3] Karen Christensdatter, der ogsaa stammede fra Vilsted. Hendes Forældre var Gaardfæsteren [nr. 6] Christen Nielsen Smed og Hustru [nr. 7] Maren [Gundesdatter]. I deres Ægteskab blev der tre Børn. En Søn [nr. 1] Christen Jensen Bro født 1730 og to Døtre Maren Jensdatter født 1732 og Karen Jensdatter født 1735, denne sidste døde 1744, 9 Aar gammel. Jens Christensen Bro opnaaede heller ingen høj Alder, han døde den 5. Nov. 1750 kun 54 Aar gammel. Og Maanedsdagen efter hans dødelige Afgang mødte Skifteforvalteren fra Vaar paa sit Herskabs Vegne og holdt Skifte. Skiftet giver i nogen Grad Besked om, hvad en Fæstebonde har [side 13] været Ejer af paa dette Tidspunkt, og ogsaa noget om, hvordan Hjemmet har set ud i Udstyr og Udseende.
SKIFTET
(Udskrift af Skifteprotokollen for Vaar Gods, 1717-1775, pagina 319).
Anno 1750 dend 5. Dec. som var 30. Dagen efter Jens Christensen Broe hans dødlig Afgang, indfant sig i Stervboen i Wildsted Jens Nielsen fra Waar paa Herskabets Hr. Justitzraad Poulson til Waar hans Vegne med 2de tiltagne Vurderingsmænd, nafnlig Christen Christensen og Jens Jensen, begge af Wildsted, for at registere og vurdere, samt der efter at skifte og delle, imellem Encken Karen Christensdatter, og deris sammenauflede Børen, nemlig Christen Jensen, 20 Aar og Maren Jensdatter, 18 Aar gl. Hvor da mødte paa Enckens Vegne som Laugværge Anders Pedersen fra Wildsted, og paa Børnenes Vegne som Formynder Anders Jensen ibid. og blev da forfaret som følger:
INDBO.
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 1 Fyhrbord med aaben Fod |
1
|
1
|
|
| 1 Kiste Benck, 2 Mk. 2 Bencker 1 Mk. |
3
|
||
| 1 gl. Fyhr Kiste uden Laas |
2
|
||
| 1 Fold Benck |
1
|
||
| 1 Fyhr Skab med Laas |
1
|
||
| 1 Jern Kackelovn |
12
|
||
| 3 Stoele med Halmsæde udi |
6
|
||
| 2 Stoele Hynder |
6
|
||
| 2 Steen Krus med Laag |
1
|
||
| 1 gl. Eege Kiste uden Laas |
1
|
||
| 1 Slaugbord 2 Mk. 1 lille do. med aaben Foed 1 Mk |
3
|
||
| 2 Thinfad i Mk. 4 Thintalerckener 14 Sk. |
1
|
14
|
|
| 1 Øl Tønde 1 Mk. 1 Deintrug 10 Sk. |
1
|
10
|
|
| 1 Kiern, 1 Flødbøtte |
6
|
||
| 1 Vogn Skrin med Laas |
1
|
||
| 1 Løgte 2 Sk. 1 Rif jern 2 Sk. |
4
|
||
| 1 Træ half Kande 2 Sk., 1 lille Bale, 2 Sk. |
4
|
||
| 3 Staufkar |
12
|
||
| 9 Steen Melkkar |
9
|
SENGEKLÆDER
|
R
|
Mk
|
Sk.
|
|
| 1 stribet Vadmelsdyne |
3
|
||
| 3 Puder 3 Mk., 1 hvid Vadmelsvar 8 Sk |
3
|
8
|
|
| 1 sort stribet Vadmelsdyne |
1
|
8
|
Datterens Seng som af en hvid Vadmelsdyne med sorte Striber, 1 Bolsterpude, 2 hvid Vadmelsvar, i stribet Vadmelspude, l nye Olmerdugs dito, i gl. stribet Vadmels dito, dette haver Moderen saavelsom Broderen givet hende, samt en sort broget Stud 2 Aar.
I KIØCHENET
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 1 Kaaber Kedel i Grue |
6
|
4
|
|
| 1 Hat med Laag og Piber |
2
|
4
|
|
| 1 gl. Messing Kedel 6 Sk., 1 Trefod 12 Sk |
1
|
2
|
|
| 1 Rist 8 Sk., 1 Ildtang G Sk., 1 Brandfoed 4 Sk. |
1
|
2
|
|
| 1 stor Kar med Laag |
1
|
2
|
|
| 2 mindre dito |
1
|
||
| 2 gl. Bærkar |
8
|
||
| 3 Staantdr. 12 Sk., 4 Stripper 12 Sk. |
1
|
8
|
|
| 4 Anckere 2 Mk., 1 gl. Skab 1 Mk. |
3
|
||
| 1 gl. Haandqvern |
2
|
||
| 1 Øltragt, 1 Trug 6 Sk., 4 Steenfad 4 Sk. |
10
|
||
| 6 Træe Talerckener 4 Sk., 3 Saahl 12 Sk. |
1
|
VOGN OG VOGN REDSKAB
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 1 beslagen Vogn med Tilbehør |
10
|
||
| 1 gl. Træe dito med Behør |
1
|
2
|
|
| 1 gl. dito med Behør |
1
|
||
| 3 Lyngler 3 Mk., 4 Jerngreb 3 Mk |
1
|
||
| 2 Høeler 8 Mk., 3 Øxer 2 .Mk. |
1
|
4
|
|
| 2 Saufver 12 Sk., 2 Naurer 8 Sk. |
1
|
4
|
|
| 1 Baandknif og 1 Hugjern |
8
|
||
| 1 Bore, 1 Hamer, 1 Knibtang |
10
|
||
| 2 Tørv Spader |
1
|
8
|
|
| 2 Slibsten, dend eene med Jernaxel |
1
|
8
|
|
| 2 Forker, 4 River, 2 Plejel |
1
|
6
|
|
| 1 Ploug med Tilbehør |
1
|
||
| 2 Harrer |
3
|
BÆSTER
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 1 sortbrun Hoppe, 11 Aar |
7
|
2
|
|
| 1 sort stiernet Hest, 12 Aar |
6
|
||
| 1 sort Hoppe, 16 Aar |
4
|
||
| 1 gl. bruun dito, 20 Aar |
4
|
||
| 1 sort Hoppe, 3 Aar |
6
|
4
|
|
| 1 sort Hestplag, 3 Aar |
5
|
2
|
FÆES HØFDER
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 1 graa hielmed Ko, 8 Aar |
5
|
2
|
|
| 1 sort grimed, 7 Aar |
4
|
4
|
|
| 1 gl. sort dito, 12 Aar |
3
|
2
|
|
| 1 sort Qvie, 3 Aar |
4
|
||
| 1 rød hielmed Qvie, 2 Aar |
2
|
7
|
|
| 1 graa Aaringsstud |
2
|
4
|
FAAR
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 12 gl. Faar à 3 Mark |
6
|
||
| 4 Lam à 1 Mk. |
4
|
SVIN
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 4 Griis |
3
|
2
|
|
|
Summa Boens Indtægt ...
|
111
|
4
|
1
|
Dernæst blef Encken med tilstedeværende Børn tilspurt, om de viste mere Boen til Indtægt, være sig reede Penge eller andet at andgive end hvad som allerede er andført og andgivet, hvortil de samfligen svarede nei, at de ei viste meere end hvad som allerede Forretning er tilført.
[side 16] Dernæst er Udgiften som følger Besætningen til een Halvgaard behøves:
VOGN OG VOGN REDSKAB
|
R
|
Mk
|
Sk
|
|
| 4 døgtige Plougheste à 13 R. 2 Mk |
53
|
2
|
|
| 1 Forsvarlig Høevogn med Tilbehør |
10
|
||
| 1 Ploug med Behør 3 R., 2 Harver 1 R. fornøden Gaardsredskab 2 R |
6
|
||
| Dend sal. Mands Begrafvelses Bekostning ialt |
10
|
||
| Encken fordred sit derimod |
10
|
||
| Bygfælden blev efterset og i all erringeste andsat saaledes, Rolingshuset fattes Tømmer og Tag til nogenleedes Reparation for |
4
|
||
| Ladehuuset fattes ligeledes Tømmer og Tag for |
8
|
||
| Det vester Huus ligeledes |
3
|
||
| Det østerste Huus er meget brøstfældig andsat for |
7
|
||
| Skifte Salarium og dets Forretning |
1
|
2
|
8
|
|
112
|
2
|
8
|
Actum Stervboen ut supra.
Paa mit velbaarne Herskabs Vegne, Jens Nielsen.
Som Vurderings Mænd
Christen Christensen. Jens Jensen.
1. CHRISTEN JENSEN BRO OG ANNA MIKKELSDATTER
Naar i et Tilfælde som her en Fæstebonde var fradød sin Gaard, var det altid med bange Anelser, at Enken imødesaa Skifteretten. Herremanden var jo Skifteforvalter og mødte med sine Krav. Der var i de Tider trange Eksempler paa, at Herremændene benyttede sig af alle de Muligheder der forefandtes, for at det kunde falde ud til deres Fordel; de mærkede jo ogsaa, at Tiden var daarlig og skulde maaske ogsaa være paapasselige.
Ved et Skifte medregnedes alt i Boet lige fra Klædekister og ned til Stenfade og Trætallerkener, Vogne og Markredskaber, samt Besætning af Bæster, Fæhøveder, Faar og Svin. Og i Gælden til Husbonden medregnedes ikke blot Skatter, Restancer af Landgilde, men ogsaa Nedgang i Besætningen, Arbejde paa Hovmarken, som paa Grund af Mandens Sygdom maaske ikke var udført, manglende Besaaning af Fæstegaardens Jord og endelig Bygningernes Forfald.
Selv om Gaarden ikke var i bedre Stand, da den blev overtaget, viste det sig altid, at Enken i de fleste Tilfælde blev frataget alt, hvad hun skulde leve af paa sine gamle Dage. Dog kunde det hænde, at Herskabet for med Lempe, og lod et af Børnene fæste Gaarden paa billige Vilkaar mod at underholde de efterlevende gamle, men brugte de den lovhjemlede Ret, var Forholdene fortvivlede for Enken, og som de ogsaa var blevet for Karen Kristensdatter, hvis der her som de fleste Steder havde været mange Børn.
Nu var der jo kun en Søn [Christen Jensen Bro] og en Datter. Datteren Maren Jensdatter blev nogle Aar efter Forældrenes Død gift med Gaardfæster, senere Sognefoged Peder Svendsen, der havde en Gaard i Vilsted By, og saaledes gik hun ind til ret gode Kaar. Det havde jo [side 18] ogsaa været naturligt, at Sønnen havde overtaget Fæstet af Gaarden, og det har sikkert ogsaa været Moderens Ønske.
* * *
Efter Indberetninger paa den Tid lyder disse alt andet end godt. Sognepræsten fra Vester Hornum-Flejsborg indberetter om ved 1740 om en Sygdom, der kaldes Springel. Folk fik Hovedpine og Opkastning og blev plaget af Pine og Raseri, nogle blev sanseløse og døve og laa hen med en forfærdelig Slaphed i Kroppen og tillukkede Øjne, og efter 3 og indtil 8 Dages Forløb indtraf Døden. Ogsaa Børnekopperne rasede. Børnene henlaa blinde og i ynkværdig Forfatning i mange Dage, saa elendige, at de knap kunde løfte Hænderne og Ansigterne blev opsvulmede og fulde af Saar. For disse forskellige Sygdomme brugte Befolkningen Aareladning, og som almindelig Medicin brugtes Brændevin blandet med Peber, hvoraf der skulde drikkes meget.
Om Korn og Kreaturer indberetter Præsten, at Priserne er saa elendige som aldrig før, saa Bonden vanskelig kan eksistere og svare enhver sit. I Flejsborg gør Ulvene Skade paa Bæster, Høveder og Faar. De har Tilhold i den lange Lyng paa Hederne og i de mange Krat. Der bliver næsten ingen Jagt holdt paa dem, og de bryder ind i Folks Faarestier om Natten og ødelægger Faarene. De er en sand Plage, som de formerer sig, og af denne Grund findes der næsten ingen Harer og andet ædelt Vildt. Der høres tit Ulvehyl om Natten, det lyder uhyggeligt. Folk her laver megen Ost af Faarenes Mælk, da Køerne kun giver lidet Mælk i den daarlige Foderstand. Havebruget er der ingen, der er interesseret i; der findes kun Haver ved Herregaardene.
I disse Aar har Bønderne kun avlet lidet Hø, og Avlen har i det hele taget været slet, saa Fodermangelen har været stor de fleste Steder. Efter den Sorte Døds Grasseren ligger Heden mange Steder hen med Agerrygge - et Bevis paa, at det tidligere har været dyrket Areal, men nu efter de mange Aars Forløb atter er bleven tilgroet med Lyng.
[side 19] Enken Karen Kristensdatter blev siddende med Fæstet indtil sin Død, der fandt Sted to Aar efter Manden. I de Aaringer rasede der Epidemier, der bortrev mange Mennesker. Maaske er Jens Christensen Bro og hans Hustru faldet som Offer for disse. I Vindblæs døde en Gaardmand og hans to voksne Sønner; de blev begravet paa samme Dag. Der var i de Aaringer usædvanlig mange Dødsfald i Vilsted og Vindblæs Sogne.
I de samme Tider rasede der her paa Egnen som over det ganske Land den frygtelige Kvægsyge, der tyndede stærkt ud i Besætningerne, mange Steder døde over Halvdelen af Hornkvæget, og dette bidrog til, at Stillingen blev helt utaalelig for de stakkels Fæstebønder, der ikke kunde svare Skatter og Afgifter. Det kneb under disse Forhold at faa de unge Bønderkarle til at overtage Fæstegaardene, og Herremanden maatte ikke saa sjældent true med Indkaldelse til Militærtjeneste for at faa Gaardene bortfæstede. Den frygtede Soldaterudskrivning var et af de bedste Midler, Herremanden havde til at faa de forfaldne Gaarde bortfæstede. Soldatertjenesten kunde betyde en Indkaldelse til Hæren paa 8 Aar; senere blev det bestemt, at Tjenestetiden kunde forhøjes til 12 Aar. Med disse Udsigter foretrak de fleste alligevel at blive Fæstebønder, selv om det skete paa saa daarlige Betingelser, at det kun gav utaalelige Kaar, Slid og Slæb hele Livet igennem.
Jens Christensen Bro's Søn, 1. Christen Jensen Bro, der ved Faderens Død var en Karl paa 20 Aar, har aabenbart vægret sig ved at overtage Gaarden i Fæste; men i Stedet fæstede han et Hus paa 6 Fag i Vilsted By. Huset hørte ligeledes til Herregaarden Vaar, der dengang ejedes af Justitsraad Joakim Poulsen. Fæsteren kunde her slippe med nogle Gangdage om Aaret paa Vaar, eller hvor Godsejeren bestemte, Arbejdet skulde udføres. Christen Jensen Bro havde i 1752 giftet sig i en forholdsvis ung Alder med Pigen Ane Mikkelsdatter[2].
I dette lille Hjem, der blev meget fattigt, opvoksede der en ret stor Børneflok, der efter Stavnsbaandets Løsning kom til at rejse Slægten til bedre og friere Kaar. Af Børnene var
Indsidderen Christen Bro har, som den Smaakaarsmand han var, ladet sine Børn komme ud hos fremmede, selv har han nok alligevel saa nogenlunde holdt Brødet i Huset ved at arbejde hos Gaardmændene, og Søen med sin Fiskerigdom var en stor Hjælp for mangen Vilstedmand i de Dage, ligesom det store Rørskær gav meget Arbejde. Hans Hjem kan jo under de vanskelige Kaar nok alligevel have været nogenlunde lykkeligt.
Men Ulykken meldte sig. Christen Bro var en Februardag i Aaret 1775 sammen med en anden Vilstedmand Christen Andersen gaaet ud paa den tilfrosne Sø. I hvilket Ærinde de er gaaet, vides ikke, men maaske for at stange Aal gennem et Hul i Isen. De to Mænd maa være kommen ud paa for tynd Is, der er bristet, og de er gaaet tilbunds paa dybt Vand, og da der ingen Øjenvidner har været til Ulykken, har Redning været umulig. Begivenheden maa selvsagt have vakt megen Opsigt, og der er sikkert vist de haardt ramte Familier megen Deltagelse fra deres nærmeste Side[3].
Da Begravelsen var overstaaet, skulde der holdes Skifte. Den 1. Marts mødte saa Skifteforvalteren fra Vaar, Hr. Frants Hvass[4] for paa sit Herskabs Vegne at foretage det nødvendige. Der var mødt tvende Vidner og Vurderingsmænd, velagtede Mænd udi Vilsted By, Christen Jensen og Christen Christensen, hos Enken for der at begynde og fuldføre et lovligt Skifte og Deling mellem Enken og hendes med den salige Mand sammenavlede [side 21] Børn, som er en Søn 1.1 Jens Christensen, 21 Aar, en Søn 1.2 Mikkel Christensen, som er bortrømt, 20 Aar, en Søn 1.3 Christen Christensen, 19 Aar, en Datter 1.4 Anna Christensen, 16 Aar, en Søn 1.5 Jens Christensen, 14 Aar, og en Søn 1.8 Peder Christensen, 10 Aar. Til Lavværge havde Enken antaget velagtede Gaardmand Peder Svendsen af Vilsted og til Formynder for Børnene Gaardmand Jens Christensen Skomager sammesteds.
Vilsted gamle Præstegaard. - Længen til højre
er den Bygning, Pastor Smitt lod opføre i 1852, og som blev nedrevet
i 1919 for at gøre Plads for den nye Præstegaard. Bindingsværkslængen
er opført i Pastor Hvass' Tid.
Huset, der udgjorde 6 Fag, blev beset udvendig fra, og der var Enighed om, at Reparation var stærk paakrævet. I Stuen fandtes et Fuerbord med aaben Fod, der ansattes til 2 Mark. En Stol med Halmsæde, 4 Skilling. En Træhylde fyldt med fire Stenfade, 8 Skilling. Et gammelt Hængeskab med 2 Døre, 2 Mark. Et gammelt Skrin med Laas og Nøgle, 2 Mark. Et gammelt Skrin uden Laas, 1 Mark. En gammel Fuerkiste uden Laas, 1 Mark og 8 Skilling. Et lidet gammelt Skab med Laas og Nøgle, 1 Mark og 8 Skilling. Et Hattefoderal, 8 Skilling. I Kammeret fandtes en Halvtønde, 1 Mark. Fire gamle Fjerdinger, 12 Skilling. En gammel Fjerding, 4 Skilling. En Kobberkeddel, 1 Rigsdaler, og en Ildklemme og en Træfod, 1 Mark. I en Alkoveseng fandtes nogle ringe Sengeklæder, der højst kunde vurderes til 1 Mark og 8 Skilling. Boets hele Formue blev opgjort til 3 Rigsdaler 3 Mark og 12 Skilling. [side 22] Anna Mikkelsdatter blev tilspurgt, om der var mere, der kunde beregnes Boet til Indtægt; men baade hun og alle de tilstedeværende svarede, at de intet vidste, uden at det var medregnet. Men saa fordrede Fuldmægtig Hvass paa sit Herskabs Vegne resterende Huspenge for tre Aar, ialt opgjort til 8 Rigsdaler og 2 Mark, hvilket var 1 Rigsdaler og 4 Mark aarlig, samt forfalden Skat, 1 Rigsdaler. Til Husets Istandsættelse skulde der i det mindste medgaa en Rigsdaler pr. Binding, ialt 6 Rigsdaler. De prioriterede Fordringer blev af Fuldmægtigen opgjort til ialt 15 Rigsdaler og 2 Mark, og da det langt oversteg denne fattige Enkes Formue, var det ufornødent at anføre flere Gældsfordringer.
Derefter blev Enken tilspurgt, om hun vilde vedblive at bo i Huset og Tid efter anden betale Herskabet det resterende, hvorpaa hun svarede ja, idet hun dog haabede, at noget af Restancen blev hende eftergivet, saasom det ellers vilde være hende umuligt; hertil svarede Hvass, at Enken fik tale med Herskabet, og han vilde være hende behjælpelig hermed. Da ellers ingen af de tilstedeværende havde noget at indvende, sluttedes Skiftet med de behørige Underskrifter.
Anna Mikkelsdatter Bro vedblev at bebo Huset; Fuldmægtig Hvass' Hjælp har nok ikke været uden Betydning, og Herskabet paa Vaar har været eftergivende; men maaske har Børnene ogsaa hjulpet til, de var jo ved den Tid alle ude at tjene rundt hos Gaardbeboerne, og de har sikkert nok ogsaa været vellidt i deres Pladser, saa de har faaet gode Lønninger efter den Tids Forhold, saa Udsigterne for hende har ikke været de ringeste; hun har sikkert nogenlunde faaet sit Udkomme. Hun boede alene i Huset lige til hun døde den 22. Marts 1801, 72 Aar gammel.
Af Børnene var to blevet kaldt Jens, hvilket ikke var ualmindelig dengang. Den ældste 1.1 Jens Christensen Bro blev gift med en Enkekone Mette Nielsdatter. Han blev i 1792 Fæster af Anneksgaarden i Vindblæs hørende under Præsteembedet af Hartkorn ny Matrikel 3 Tdr. 2 Skp. og 2 Fjd. Foruden de almindelige Fæsteafgifter in natura skulde han til Præstegaarden i Vilsted forrette følgende Arbejder: En Dag at pløje eller harve i Bygsædstid. En [side 23] Karl i tre Dage til at grave Hede- eller Sandtørv. En Kone i tre Dage til at bære Tørvene i Hus. En Dag med to Vogne til Tørvekørsel eller Møgagning. Desuden skulde han selvfølgelig holde Jord og Bygninger i forsvarlig Stand, holde Stald til Præstens Heste, samt afse et Værelse til Præsten, naar denne ønskede at skifte Tøj eller lignende. Konen Mette Nielsdatter døde 1811, og Pastor Hvass indfandt sig 30. Dagen efter for at holde Skifte. I hendes første Ægteskab var der en Søn, Jens Andersen, der var 26 Aar, denne var mødt med sin Formynder Gaardmand Peder Nielsen af Damgaard i Skarpsalling. Desuden var Sønnen af sidste Ægteskab, 1.1.a. Anders Kr. Jensen [Bro], mødt, og der var saa megen Velstand, at begge blev tillagt Arv. For de to Døtre af første Ægteskab blev det bestemt, at Jens Bro skulde holde og bekoste deres Bryllupper.
Kort efter Konens Død indgik han atter Ægteskab med Pigen Karen Jensdatter, der var 19 Aar og Datter af Gdr. Jens Christoffersen i Vindblæs, og i dette Ægteskab nævnes følgende Børn [1.1.b-g]:
Peder Janus Gregersen.
Karen Jensdatter døde den 3.Juni 1858. 68 Aar gammel. [side 24] Peder Janus drog straks atter ud paa Frierfærd og optraadte som Bejler mange Steder, hvor der var en ung Enke eller ældre voksne Døtre hjemme, men først 6. Juni 1865 holdt han Bryllup i Vindblæs Kirke med Kirsten Pedersdatter, der var 36 Aar gammel og Enke efter Niels Schønning i Hvorvarp. Peder Janus var en meget særpræget Mand, noget af en Original. Han opnaaede at faa sit Billede paa Pibehovederne paa de lange Piber. Hele sit Liv holdt han sig i nær Tilknytning til Brofamilien og deltog i vid Omkreds i alle Gilder. Han døde den 6. Januar 1868 i en Alder af 66 Aar.
Gaardens Bygninger, der var meget gamle, blev straks efter nedbrudt, og Jorden, der var af god Kvalitet, blev tillagt de omliggende Gaarde.
Slægtsgaarden i Flejsborg Svenstrup.
1.2. Mikkel Christensen Vilsted
Christen Jensen Bros 2. Søn, 1.2 Mikkel [Christensen Bro,
senere kaldt Vilsted], var, som det fremgaar af Skiftet efter Faderen,
bortrømt. Af hvilken Grund vides ikke med Bestemthed; men der har
sagtens været et Mellemværende mellem ham og Herremanden paa
Vaar. Maaske har han nægtet at tage en ham tiltænkt Gaard i
Fæste og er saa bleven truet med Soldatertjenesten, der dengang kunde
strække sig over en lang Aarrække, helt op til 12 Aar, og nægtede
vedkommende saa stadigvæk, kunde den yderligere forlænges med
6 Aar. Mikkel Bro forsvandt, og der har heller ikke siden kunnet findes
noget Spor af ham [Jo!: Findes nogle aar senere som selvejer i landsbyen
Barmer ved Sebbersund, Mikkel Christensen førte ikke Bro-navnet;
han nævnes i Sebber kirkebog under navnet »Vilsted«,
se ogsaa nedenfor side 81 samt Chr. Kollerup: Vesthimmerlandske Sognehistorier,
Løgstør 1964, s. 53: "Han findes nogle år senere som
selvejergårdmand i landsbyen Barmer ved Sebbersund, gift første
gang 1783 med Johanne Olufsdatter fra Lundby og efter konens død
1809 med pigen Ane Kristine Mortensen fra Mølgaard. I det sidste
ægteskab er børnene Jørgen, født 1813, Johanne,
født 1816, og Else Marie, født 1818. Mikkel Christensen førte
ikke Bro-navnet; han nævnes i Sebber kirkebog under navnet »Vilsted«.
Han døde 10. september 1832, 81 år gammel."]. [side 25]
1.3. Christen Christensen Bro og Otteane Troelsdatter
Christen Christensen Bro var født 1756; han kom som ung Karl
i Tjeneste ved Gaardfæster Troels Madsen i Flejsborg Svenstrup. Denne
gik efter sin Kone Ane Kristensdatters Død (68 Aar gammel 1788)
alene i Gaarden sammen med tre voksne Døtre, saa der maa have tiltrængtes
mandlig Hjælp i den ret store Gaard. Christen Bro har sikkert været
en baade meget dygtig og paalidelig Karl, han blev gode Venner med Datteren
Otteane, og det endte med Trolovelse og Giftermaal. Deres Bryllup stod
i Vilsted Kirke den 12. Sept. 1789. Det nygifte Par flyttede til Vilsted,
hvor de fæstede en større Husmandsejendom hørende under
Vaar. Efter Vilsted Bys Udskiftning, der fandt Sted den 29. Sept. 1794,
blev de boende i Byen. Her blev de Stamfædre til en ret stor Slægt,
der spredtes ud i Egnen, dog mest i Vindblæs og Oudrup Sogne. De
havde i Ægteskabet ni Børn. Christen Christensen Bro døde
som Fæster under Vaar den 21. April 1832, 76 Aar gammel, og Hustruen
Otteane Troelsdatter døde 15. Maj 1837, 69 Aar. Deres Børn
var følgende [1.3.a. - 1.3.i.]
1.3.a. Anna Christensdatter Bro
født 26. Juli 1790, død 25. Jan. 1801, 10 Aar 6 Maaneder
gammel.
1.3.b. Kristian Christensen Bro
født 18. juli 1792. Ved hans Daab i Vilsted Kirke var følgende mødt som Faddere: Troels Madsen i Flejsborg Svenstrup, Jens Bro i Vindblæs Kirkegaard, Jens Bro i Vilsted og Peder Laurids Bro i Vilsted. Kirsten Ottosdatter, Skolelærerens Kone i Hyllebjerg Svenstrup, bar Barnet, og Maren Troelsdatter, Flejsborg Svenstrup, stod hos. Kristian blev i den Tid, han tjente, længe i sine Pladser. Han tjente i mange Aar hos Gaardmændene Anders og Niels Sørensen Ørndrup i Krogstrup, derfor var disse ogsaa villige til at hjælpe ham, da han selv skulde [side 26] købe Ejendom, hvilket skete i Foraaret 1823. Han var blevet gift den 22. April dette Aar i Vilsted Kirke. Vielsen foretoges af Pastor Laurids Blicher. Den unge Kone hed Hedevig Thomasdatter og var Datter af Husmand Thomas Pedersen og Hustru Hedevig Christensdatter i Vilsted.
Nu havde de gjort det vovelige Skridt at købe en Gaard [Mølgaard] i Vindblæs paa 150 Tdr. Ld. midt i den haardeste Landbrugskrise, danske Bønder har oplevet. Kristian havde som Karl opsparet adskillige Rigsbankdalere. Han havde været vellidt i sine Pladser og var af dem, der kunde vente at blive hjulpet. Brødrene Anders og Niels Sørensen, Ørndrup i Krogstrup, satte 300 Rigsdalere i Gaarden i 1. Prioritet, at forrente med 4 Procent. Hedevig Thomasdatter havde vel ikke nogen Arvelod; men hun havde det, der ikke var ringere: et godt Helbred og en ukuelig Vilje til at tage fat paa alt Arbejde baade ude og inde, og dertil kom, at de begge var i Besiddelse Ø god økonomisk Sans.
De første Aar var haarde, og straks kom jo det forfærdelige Misvækstaar 1826, da der ikke faldt Regn fra Midten af April og til den 30. Juli. Solen sved hver Dag Sommeren igennem. Græsmarkerne laa hen, som var de afbrændt. Dyrene maatte bide i Lyngtoppene og i Siv og Stargræs i de sure Kær. Da Høsten kom, maatte hele Avlen slaas paa Skaar. Der var intet, der kunde bindes, og næsten ingen Kærne, saa det kneb forfærdelig Aaret efter med Sædekorn. Nøden blev meget stor; mange gik fra Hus og Hjem. I dette Efteraar blev der paa Markederne ved Navnsø og Bjørnsholm udbudt Føl til Salg for 3 Mark, og en Ko kunde købes for 4 Mark; men der var ingen, der vilde købe. Folk havde jo ikke Foder nok til deres egne Dyr.
Folk blev under disse Forhold for Alvor selvforsynende. Man spøgte ikke med de surt fortjente Penge, og man maatte være meget nøjeregnende med alt, hvad man foretog sig i Bedriften. Af Faarenes Uld forfærdigedes i Hjemmene i Vintermaanederne alt Tøj baade uldent og Linned. Disse Varer indgik ogsaa tit i Tjenestefolkenes Lønninger. Det var almindeligt i Vindblæs som andre Steder.
Omkring 1830 var Lønnen her til. en voksen Karl 10 à 12 Rigsdaler, et Stykke ufarvet Vadmel, et Par Hoser og mange Steder [side 27] et Faar fodret og græsset. Pigelønnen var 5 à 6 Rigsdaler, nogle Alen Vadmel, et Par Pd. Uld og et Stykke Linned eller to.
Ca. 1830 bedrede Priserne sig, og Krisen var overstaaet. Prisen steg baade paa Korn og Kreaturer, og samtidig kom det nye Kulturplanter ind til Dyrkning. Man begyndte at avle Kartofler og flere Bælgplanter. Enkelte begyndte at brakke Jorden og tilføre Mergel; man spejdede i det hele taget efter Forbedringer paa mange Omraader. Den tunge Hjulplov, som fire Heste næppe kunde slæbe, fordrede megen Hestekraft, saa det var ikke saa sjældent, der maatte holdes flere Heste end Køer, og Ploven trængte saaledes til at blive afløst af et lettere Redskab.
Til en lille Gaard i Næsborg var der fra Randersegnen kommet en Mand, der hed Velling. Han havde en Søn, der hed Rasmus, som snart blev bekendt over hele Egnen for sin store Dygtighed. Han fik anskaffet den første amerikanske Svingplov, der kom her til Egnen. Ogsaa fra Vindblæs valfartede man til Næsborg for at se den nye Plov, der med Lethed kunde trækkes af 2 Heste. Straks efter kunde ogsaa Kristian Bro sætte Hjulploven om bag Laden, og Svingploven med den sølvblanke Muldplade kom i Gang paa hans jorder. Nu kom der for Alvor Fart i Opdyrkningsarbejdet. Der avledes med Aarene paa de nydyrkede Arealer store Mængder af Rug, som saa dels afhændedes til Købmændene i Løgstør og dels anvendtes til Fedning af Stude. Man reparerede selv dengang sine Redskaber og Vogne. Den eneste Haandværker, der var en Nødvendighed, var Bysmeden. Alle Redskaber var jo af Træ. Hvert Aar kørte en af Bymændene i Vindblæs ned til Skovbyerne, f. Eks. Aardestrup, for at hente haardt Træ til Vognaksler og lignende.
Først i Fyrrerne flyttede Kristian Bro Gaarden ud midt paa Marken; de store Avlinger krævede mere Plads. Gaardens Hartkorn ansattes ved Matrikkelen i 1844 til 7 Tdr., hvilket var omtrent det dobbelte af, hvad det var ved Overtagelsen:
Med Aarene blev Helbredet vaklende for den travle Mand, saa han til sidst maatte have Hedevig med til Løgstør med Ruglæssene, da han ikke kunde bakse med de tunge Sække. Det var dengang Skik, at de, der leverede Kornet, skulde hjælpe til at bære det [side 28] paa Købmandens Loft; her havde han en god Hjælp i sin dygtige Kone.
Ved sin jævne stilfærdige Færd blev Kristian Bro i Aarenes Løb en Mand, der tit af sine Standsfæller blev spurgt til Raad, og da Sogneforstanderskaberne i 1841 var bleven oprettet, var han selvskreven til at træde ind her, saa han blev ikke alene Vejleder i Landbrugsspørgsmaal, men ogsaa i kommunale Sager. Han havde jo gaaet i Skole, før Skoleloven af 1814 kom; men han havde lært sig selv baade at læse og skrive til Fuldkommenhed. I Treaarskrigen blev den ældste Søn, Thomas, indkaldt. Det gik stadig nedad med Faderens Helbred, og den 14. April 1850 afgik han ved en rolig Død Kl. 2 om Eftermiddagen, 58 Aar gammel. Et virksomt Liv var afsluttet, og Mindet om denne Mand vil leve i Slægten frem i Tiden.
Mølgaard i Vindblæs 1950
I deres lykkelige Ægteskab havde Kristian Bro og Hedevig Thomasdatter syv Børn {1.3.b.1. - 7.]:
1.3.b.2. Broderen Thomas Chr. Christiansen Bro var ogsaa Medhjælper paa Forældrenes Gaard indtil han blev indkaldt som Soldat i Treaarskrigen. Efter Faderens Død kom han hjem for at bestyre Gaarden for Moderen. Den 10. Okt. 1856 indgik han Ægteskab med Sidsel Christensdatter, Datter af Christen Tolstrups Enke i Haldrupgaard; Aaret i Forvejen havde han overtaget Gaarden. Han var en af de unge Mænd, som hans Standsfæller i Sognet ventede sig noget af. Ved Sogneforstanderskabsvalget den 12. Dec. 1855 var han bleven valgt ind i Kommunens Styrelse, og her gjorde han god Fyldest. Vel var han ikke en Mand med den store Lærdom, men han var i Besiddelse af praktisk Sans og en god Økonomi, saa han blev med Aarene Kommunen en god Mand. Ved Valget i 1863 lod han sig ikke genvælge; men i 1867, da Sogneraadene blev oprettet, kom han med paany; han blev den første af Bondestanden, [side 30] der blev Sogneraadsformand, idet han beklædte denne Post fra 1870 til 1874. Han betroedes efterhaanden flere Tillidsposter, han var saaledes Sognefoged i 9 Aar fra 1876 til 1. Dec. 1885. Han blev afskediget efter eget Ønske, da han, der var Tilhænger af den bergske Politik, ikke saa sig i Stand til med god Samvittighed at udføre de Ting, der fulgte med Sognefogedstillingen i Provisorieaarene.
Thomas Bro havde udvidet Gaarden betydelig ved Jordkøb, i 1880 var den paa 9% Td. Hartkorn og saaledes den betydeligste Gaard i Sognet. Han havde med sin Indsigt i Landbrugsforhold nydt godt af de gode Tider i Halvfjerdserne og var blevet en efter Tidens Forhold velhavende Mand.
Omkring 1860 havde han købt Kristen Graarups Gaard i Vindblæs, han havde fortalt, at han laante Pengene hos Godsejer Hansen paa Krastrup; der var jo dengang hverken Banker eller Sparekasser. De mange Specier bar han i en Lærredspose paa Nakken, og han blev paa Hjemturen fra Krastrup saa forkommen og træt som aldrig hverken før eller senere i sit Liv.
Sidsel Christensdatter og 1.3.b.2.
Thomas Bro.
Men han havde aftalt med Sidsel, at hun skulde gaa ham i Møde, og hun naaede til Vindblæs Skole; der havde Thomas smidt Pengesækken og erklærede, at han umulig kunde bære den længere. Sidsel fik saa Posen paa Nakken og bar den Resten af Vejen hjem.
Han besluttede at bygge en ny Gaard paa den nordre Ende af Marken ved Nordsiden af Landevejen fra Vindblæs til Vilsted. Byggearbejdet stod paa det Aar, han og Sidsel holdt Sølvbryllup, saa der straks efter Sølvbrylluppet kunde flyttes ind i den nye Gaard. Thomas og Sidsels Sølvbryllup 1881 blev en Begivenhed, der længe blev Samtaleemne mellem Familien og Sognets Folk. Der blev oprettet et Legat, der skulde komme værdige trængende i Kommunen tilgode og blev uddelt i ti Portioner hvert Aar til jul. Desuden blev paa Sølvbryllupsdagen alle Sognets Smaakaarsfolk bespist ved Ombæring af Mad. Sølvbrudeparret nægtede at modtage Gaver i Dagens Anledning, hvilket blev overholdt, og alle de, der var opkaldt efter Thomas' Forældre; fik ved deres Kuvert en Konvolut med en Halvtredskroneseddel. Ved et særskilt Bord var placeret alle Egnens Sognefogder, og der herskede ved Festmiddagen [side 31] den livligste Stemning. Efter Spisningen gik alle Deltagerne ned for at bese den nyopførte Gaard, og alle beundrede det smukke og solide Arbejde, der her var udført.
Gaarden blev kaldt Kirkenygaard, velsagtens efter den nedrevne og udstykkede Annekskirkegaard, der havde været Fæstegaard under Præsteembedet og Anneksgaard for Præsten. Thomas Bro solgte 1884 Mølgaard til fhv. Gaardejer Kristen Jensen Kornum af Øslev i Hanherred for 25.000 Kr., heraf fik han 9000 Kr. udbetalt kontant, og de resterende 16000 lod han staa som Prioritet i Gaarden med et aarligt Beløb i Afdrag.
Thomas Bro døde den 2. Febr. 1899 efter et længere Sygeleje, han blev 72 Aar gammel. Ved Begravelsen, der fandt Sted den 9. Febr., var der mødt et stort Følge fra flere Sogne. Han betegnedes som en af Sognets Hædersmænd, i mange Henseender som et virkeligt Mønster paa, hvordan Landmændene skulde indrette sig, naar Velstanden skal fremmes, og alle de Hverv, han havde faaet overdraget, havde han varetaget med den største Interesse. Et varigt Minde havde han sat sig ved sit Sølvbryllupslegat. Den afdøde var Veteran fra 1848, og i Ligfølget saas mange ældre Mænd med Erindringsmedaljen fra Krigsaarene paa Brystet, ligesom den afdødes Medalje var fæstet paa en af de mange Kranse, der dækkede Kistelaaget. [side 32] I Hjemmet talte Sognets Lærer mellem Afsyngelsen af Salmerne Nr. 807 og 572. Paa Kirkegaarden talte Sognepræsten fra Vilsted, inden jordpaakastelsen fandt Sted.
I Thomas Bro og Sidsel Christensdatters Ægteskab var der følgende Børn [1.3.b.2.a. - f.]:
1.3.b.2.d. Datteren Anna [Kirstine Thomsen Bro] blev sidst i Firserne gift med en af Sønnerne fra Gaarden "Øster Stræth" Anders Chr. Jensen [se Tilføjelser], han var født den 30. Okt. 1864. Til dem købte Thomas Bro Lendrup Vestergaard, en anseelig Bondegaard beliggende ved Frederik den Syvendes Kanal Vest for Løgstør.
Lærer Dahl Jensen, Vindblæs, bød velkommen og gav
Ordet til Kredsens Folketingsmand Villars Holm, der udtalte sig stærkt
mod Provisoriet og Estrups Stædighed. Det er Godsejerne og Præsterne,
Bondestanden har imod sig. Mon Frederik VII har anet, hvor sørgelig
det vilde se ud her i Landet 25 Aar efter, at han indviede Kanalen. Næste
Taler var Folketingsmand Dr. Pingel, der i en dygtig holdt Tale priste
vor folkekære, hedengangne Konge og sluttelig udtalte, at han ikke
var Socialist, men Socialisternes Ven. Dernæst talte Folketingsmand
Berthelsen Kyø om Frihed, og han haabede paa Bøndernes endelige
Sejr over deres Undertrykkere. Sidste Taler var Højskoleforstander
Laursen Lundby, der talte om det heldige i, naar Kongehaand og Folkestemme
vil det samme som under Frederik VII, og ikke som Stillingen var nu. Da
Ordet blev frit, fremstod en Bonde, Laust Rask fra Vansted, paa Talerstolen
og sagde, at han for 25 Aar siden kendte Kanalen fuldt saa godt som den
her Dr. Pingel, Villars Holm og de andre. Og skønt hans Fader var
Gaardmand havde han grædt mange Gange for det tørre Brød,
og hvorfor blev der ikke her udbragt et Leve for vor Konge? Hvorfor kan
Dr. Pingel ikke lide dem, der har Penge, det er da hos dem, Arbejderne
skal tjene deres Brød. Venstremændene bestiller ingenting
paa Rigsdagen. Hans Meningsfæller raabte "Leve Laust Rask", andre
raabte "Ned med ham". Berthelsen Kyø spurgte, om der virkelig ingen
andre
var til Stede til at forsvare Regeringens Politik end Laust Rask; thi her
havde man set en af Estrups Tilhængere i al sin Elendighed.
Festen blev en Skillelinje, idet der efter denne blev afholdt flere Folkefester paa Løgstøregnen. Der holdtes ogsaa i Firserne flere Sommerfester ved Aarupgaard, hvor flere Hundrede Mennesker flokkedes om Talerstolen. Og saa var der det, at Laust Rask var den første Bonde paa Egnen, der saadan vovede sig offentlig frem til Forundring for mange.
Anna og Anders Jensen beboede Lendrup Vestergaard, til den blev solgt i 1908, hvorefter de flyttede til Løgstør i Villa "Solbakken". Der var ingen Børn i deres Ægteskab. Anders Jensen døde den 24. April 1935 og Hustruen den 3. Dec. 1942. De to afholdte og agtværdige Mennesker ligger begravet i Familiegravstedet paa Vindblæs Kirkegaard.
1.3.b.2.f. Jens Aarup Thomsen Bro født 10. Jan. 1876, opholdt sig under hele sin Opvækst og Ungdomstid hjemme hos Forældrene. 18 Aar gl. var han en Vinter paa Grejsdalens Højskole. Han overtog Fædrenegaarden efter at være blevet gift med Ansine Katrine Nielsen Skytt f. 13. Maj 1880 i Staun, Datter af Gaardejer Niels Peter Nielsen Skytt. Jens Aarup Bro kom ligesom Faderen med i det kommunale Liv og tillige i Foreningslivet, han har været betroet de fleste offentlige Hverv, der er i Kommunen.
I 1917 blev han Medlem af Sogneraadet, og i 1921 blev han Formand og bestred denne Post til 1929, da han udtraadte efter eget Ønske. Af andre Hverv har han været Vurderingsmand til Viborg Kreditforening, i Tilsynsraadet for Landbosparekassen i Aalborg og Formand for Venstres Organisation i Nibekredsen. I 1946 bortforpagtede han Gaarden til Sønnen og flyttede til Løgstør, hvor han og Hustruen paa deres gamle Dage bebor Søsteren og Svogerens Villa paa Bakken.
1.3.b.2.f.2. Signe Aarup Bro, f. 27. Marts 1904, gift
med Gdr. Jens Dalsgaard, f. 22. Aug. 1901, Søn af Gdr. Kristian
Dalsgaard, Ranum, og Hustru Maren, født Veggerby.
1.3.b.2.f.4. Kristian Bro, f. 10. Okt. 1908, død 10. Marts 1909.
1.3.b.2.f.5. Peter Aarup Bro, f. 5. Sept. 1911, gift med Ella Sørensen, Datter af Gdr. Søren Sørensen, Bjørnstrup. - Forpagter af Fødegaarden i Vindblæs fra 1946 [5].
1.3.b.3. Hedevig Kristiansdatter [Bro]
Niels Chr. Jacobsen og Hustru var i deres Færd højt agtet af alle, der kom i nærmere Berøring med dem. I flere Aar bar han paa et svagt Helbred; sine to sidste Leveaar maatte han hele Tiden holde Sengen. Han døde den 27. Febr. 1883 Kl. 6 om Morgenen, og Begravelsen fandt Sted Torsdag den 8. Marts i et meget strengt Vintervejr; men alligevel havde et stort Følge givet Møde for at følge ham til Graven. I Hjemmet bragte den ældste Søn, Kristian Bro, der er Lærer, paa Moderens og Søskendes Vegne et Farvel til den afdøde og talte i velvalgte Ord om det kærlige Minde, Faderen efterlod sig i den hjemlige Kreds. Pastor Dejgaard fra Vilsted talte om den hedengangnes Virksomhed og retsindige Vandel, hans Taalmodighed i alle Livets Forhold og særlig da i de sidste trange Sygdomsdage.
Hedevig Kristiansdatter var paa Aftægt hos Sønnen, Jacob Nielsen, der havde overtaget Gaarden i 1882. Hun var en meget dygtig gammel Kone, en god Raadgiver for sine Børn. Den. 7. Nov. 1919 døde hun i en Alder af 91 Aar. I Ægteskabet var der fire Børn [1.3.b.3.a. - d.]:
Da det rygtedes i Ranum, at Bro søgte Stillingen som Lærer
der, var der nogle, som havde hørt om Affæren i Dyngby og
derfor søgte at udvirke, at han ikke fik Stillingen. Der samledes
Underskrifter paa en Protestadresse, og denne indgaves tilden daværende
Seminarieforstander Provst Sørensen, men Provsten sendte Klagen
bort med den Bemærkning, at Bro's Udnævnelse allerede havde
faaet Kongens Underskrift. Beboerne i Ranum tog pænt mod Lærer
Bro og Familie, da de tilflyttede Byen, og med Aarene befæstedes
[side 40] dette gode Tillidsforhold mellem Beboerne og deres Lærerfamilie,
saa der blev oprigtig Sorg i mange Hjem, da den dygtige Lærer afgik
ved Døden den 23. Maj 1917, 63 Aar gammel. En gammel Elev skildrer
ham saaledes: Som Lærer krævede han meget af sine Elever, og
han forstod at holde helt Orden i sin Skole, og han blev afholdt af Børnene.
Efter Mandens Død fortsatte Fru Fro med Ledelsen af Postekspeditionen
til sin Død den 18. Nov. 1944. Den overtoges saa for en Tid af Datteren
Anna.
1.3.b.3.a.2. Emil Helveg Bro, født 3. Aug. 1887, død 2. Sept. 1944. Manufakturhandler sidst i Odense, gift med Johanne Eriksen, f. 2. Okt. 1892, Datter af Landinspektør Eriksen, Odder. 2 BØRN:
1.3.b.3.a.6. Ida Bro, Tvilling, f. 1894, død 1895.
1.3.b.3.a.7. Klara Bro, f. 22. April 1895, Overlærer i Thisted, gift med Togfører Martin Adolf Mikkelsen, f. 9. Dec. 1892. 4 BØRN:
1.3.b.3.a.9. Anna Bro, f. 8. Juli 1898. Var hos Moderen og plejede hende til hendes Død. Passede gennem mange Aar Postekspeditionen i Ranum, hvor hun afløste Moderen 1944. Nu Bogholderske i Aarhus.
1.3.b.3.a.10 Kaj Kristian Bro, f. 18. Maj 1900,
død 6. Marts 1946, Manufakturhandler i Randers. Gift med Ingeborg
Nielsen, f. 15. Aug. 1904, Datter af Rentier Nielsen, Randers.
Jacob Nielsen var en hjælpsom og tjenstvillig Mand overfor sine
Venner og Naboer, og der bestod et særdeles godt Forhold mellem ham
og hans Tjenestefolk; hvilket bevirkede, at de blev længe i Pladsen.
- Jacob Nielsen blev. 18. Nov. 1887 gift med Dorthea Marie Nielsen af Munksjørup,
født i Næsborg deri 9. Juli .1858, Datter af Hus mand Niels
Chr. Nielsen, Munksjørup; i Ægteskabet var der en Søn
Kristian Nielsen, f. 2 Dec. 1888, som Forældrene maatte friste den
tunge Sorg at miste, da han var 16 Aar gl. Han døde den 11. April
1905.
1.3.b.3.c. Karen Marie Nielsen [Bro], f. 24. Nov. 1857, gift med Enkemand Thomas Svendsen i Sønderup. Thomas Svendsen var født 28. Aug. 1858 i Byrsted. 1861 flyttede Forældrene til Sønderup, hvor han overtog deres Ejendom og boede her til1895, da han købte Kærgaarden i Søttrup. Han var først gift med Lærerinde Johanne Nielsen fra Sæby. I dette Ægteskab, der kun varede kort, er en Søn, Frimenighedspræst Kr. Svendsen, Rødding. - Karen Marie fra Engelstrup blev hans anden Hustru, hun levede kun til 1896 og blev begravet Paaskelørdag. I dette Ægteskab er der fem Børn [1. - 5.].
1.3.b.3.c.4. Niels Borup Svendsen, f. 21. Nov. 1891. Sagfører i København, fik Bestalling som Landsretssagfører i 1924. Gift med Gunhild Marie, Datter af Registrator i Matrikulsdirektoratet, Chr. Andersen og Hustru. I Ægteskabet er følgende Børn:
Med Thomas Svendsen er ikke blot Ulstrup Sogns Ældste, men ogsaa mest særprægede Personlighed gaaet bort. Ingen, der saa ham komme gaaende i sit gamle, forhavede Tøj med Kæppen i den ene Haand og den anden paa Ryggen, [side 46] skulde komme i Tanke om, at han var en stor Mand. - Han var ikke stor ved, at han havde vundet Gods og Guld, Anseelse eller Ry for Dygtighed. Med alle den Slags Ting stod det saare smaat til, ja, saa smaat, at Mennesker, der har Sindelag til det, kunde kritisere ham haardt. Hans Storhed var, at han til Trods for, at han, saa vidt vi kan se, ikke kom paa sin rette Hylde, aldrig blev en modløs, kuet Mand, men bevarede sit Sind frit, stærkt og varmt. Han var i sin Ungdom bleven grebet saadan af Aanden, at hans lyse Tro og Haab til Livet aldrig forlod ham.
Det var ikke hans Lyst, men en haard Nødvendighed, der gjorde ham til Landmand, saa det er forklarligt, at hans Tilværelse blev trang og omtumlet med Flytten fra den ene Ejendom til den anden, med Handlen og Tusken for at bjerge sig og sine igennem. Han vilde have været præst, og dette Kald blev en uudslukkelig Glød i ham. Nu maatte han saa virke under de Kaar, han var bundet i som Lænker, der maatte være en Byrde. Det er hans Storhed, at han gjorde det - trods alt. De fleste andre vilde være bleven knækket og stækket under hans Kaar. Han holdt sig levende frisk og virksom.
Saadan var han med i Friskolen og Frimenigheden. Han, den bundne, kendte og levede i en Frihed, der levnede liden Respekt for de menneskelige Autoriteters officielle Repræsentanter i Skole og Kirke. Saadan var han i sit prøvede Hjem, og saadan var han overfor Smaafolk, der var i Knibe. Han vidste af egen Erfaring, hvad det vilde sige. Han vilde hjælpe, og selv om det sommetider slog fejl, var hans Vilje god nok. Han bar paa denne uudslukkelige Glød. Han levede den lys og kraftig ind i sine Børn, saa de søgte fremad og vilde opad, og de blev trods alt hjulpet, saa de kom paa deres rette Hylde. Uden den uudslukkelige Glød i deres Far, vilde de have faaet en helt anden Skæbne. Nu er de et levende Mindesmærke over ham.
Og endnu maa. nævnes Thomas Svendsens Venner. Naar han altid havde
Venner og vandt Venner, kom det af det samme levende [side 47] og varme,
indre Liv, og han vandt dem især blandt Smaafolk. Det var dem, der
havde hans Hjerte. Hans Vennekreds har mange lyse Minder om ham og er taknemmelige
for, hvad han har betydet for dem. En stor Mand var Thomas Svendsen. Han
var stor, fordi han var tro.
1.3.b.3.d. Hedevig Nielsen [Bro], f. 22. April 1865, gift 1886 med Troels Kr. Pedersen f. 28. Nov. 1860. Ved Giftermaalet købte de en i simpel Forfatning værende Ejendom i Giver paa 9 Tdr. Ld. Besætningen var et Par Studekalve, der brugtes til Trækkraft, og tre andre Kreaturer. Efterhaanden blev Jordarealet ved Tilkøb bragt op paa 20 Tdr. Ld. Med megen Flid og Nøjsomhed kæmpede Troels og Hedevig sig frem i lange Arbejdsdage, og deres Færd kom til at staa som et lysende Eksempel for andre.
Troels Pedersen var en "Gaa paa"-Natur, det var ham, der først
kom med Tanken om at oprette et Andelsmejeri i Aars. Han var Mælkekusk
hertil i 15 Aar. Ligeledes var han virksom ved oprettelsen af Aars Andelsslagteri
og Medstifter af Husmandsforening og Sygekasse og Formand i disse, Formand
for Landboforeningens Planteavlsudvalg og fra 1934 Æresmedlem i Landboforeningen.
Han sluttede sig til den grundtvigske Bevægelse, udgaaet som han
var fra Lundby Højskole. 1 1912 mistede han sin Hustru, et haardt
Slag for ham og den store Børneflok.
1.3.b.3.d.4. Niels Borup Pedersen, f. 6. Feb. 1894, gift 25. Marts 1926 med en Pige fra Ribeegnen. Rejste 1923 til Kanada, hvor han driver en omfattende Virksomhed. De har tre Døtre.
1.3.b.3.d.5. Karl Pedersen, Husmand i Vindblæs, f. 24. Dec. 1896, gift med Petra Rasmine Christensen, f. 27. Okt. 1896, Datter af Skrædder Jens Christensen og Hustru Elisabeth i Ørbæk paa Fyen. BØRN:
1.3.b.3.d.9. Aksel Pedersen, f. 30. Juni 1904, død 1912.
1.3.b.3.d.10. Ingeborg Pedersen, f. 6. Marts
1908, gift med Gdr. Ejnar Maarup, Kahr pr. Ørsted, f. 10. April
1911, Søn af Gdr. Søren Chr. Maarup. 1 Barn Inger Lise, f.
4. Marts 1943.
I Maj 1866 overtog Ægteparret Gaarden Brodshave i Oudrup Sogn. Bro Christen, som han til daglig kaldtes, blev ogsaa en anset Mand i Sognet, hans jævne Færd gav Tillid. En Tid sad han i Næsborg-Salling-Oudrup Sogneraad. Som Landmand passede han sine Sager godt, og han fik Evne til at hjælpe sine Børn godt i Vej. Han afgik ved Døden 9. Maj 1902 og Hustruen 4. Juli 1907.
1.3.b.4. Christen Christensen Bro og Hustru
Der var følgende Børn i Ægteskabet [1.3.b.4.a. - h.]:
I det lykkelige Ægteskab opvoksede følgende Børn
[1.3.b.4.b.1. - 12.]:
Arbejdede i sin Ungdom ved Landbruget. Paa Ry Højskole 1911-.1912 og Asmildkloster Landbrugsskole 1914.-1915. Boede i Salling fra 15. August 1923 til 1. Maj 1926, da Ejendommen solgtes, og købte derefter Ny Gaardstedgaard i Vilsted Sogn, hvor Ægteparret boede, indtil Ejendommen afhændedes 15. April 1947. Siden har de boet i Vilsted gl. Mølleejendom paa 4 Tdr. Ld. [6]
I Anledning af Sølvbrylluppet i 1949 skrev den stedlige Avis om Sølvbrudeparret bl. a.: - Sølvbrudgommen har [side 53] gennem Aarene været betroet flere Tillidshverv. Saaledes var han i 9 Aar fra 1937 til 1946 Medlem af Vilsted-Vindblæs Sogneraad og i 6 Aar Kommunekasserer. Han er Formand for Vilsted Brugsforening siden 1940, Medlem af Menighedsraadet og Kirkekasserer, samt Revisor ved Vilsted Andelsmejeri. Endvidere er han i Bestyrelsen for Aalborg Amts historiske Samfund og Sognebiblioteket. Sølvbruden har været sin Mand en god og trofast Støtte. Flittig og arbejdsom som hun er, har hun altid holdt Hjemmet i den smukkeste Orden. Marie Kollerup var paa Ry Højskole 1921. Der er ingen Børn i Ægteskabet.
1.3.b.4.b.3. Laurids Kollerup, f. 20. Juli 1895, død 15. Juli 1898.
1.3.b.4.b.4. Elsine Marie Kollerup, f. 20. August 1896, gift 1920 med Julius Olesen fra Braarupholm, f. 5. Oktober 1892, Søn [side 54] af Gdr. Peter Olesen og Hustru, Gaardejer i Braarup. En Tid Formand for Oudrup Husmandsforening. Der er 2 Børn:
1.3.b.4.b.8. Husbestyrerinde Hedevig Kollerup, Bakkegaarden, Hornbæk.
1.3.b.4.b.11.a Landmand Søren K. Christensen,
Vindblæs
1.3.b.4.c.2. Kristine Amalia Hornbæk, f.
13. Dec. 1900 i Hornbæk, (ugift) Husassistent hos Søren Fredbøg,
Oslogade 7, Aarhus.
1.3.b.4.c.7. Holger Ricard Hornbæk, f. 8. Febr. 1914. Landmand.
1.3.b.4.c.8. Katrine Hornbæk, f. 26. Juni 1916, gift med Valdemar P. Andersen, f. 28. Okt. 1905, Søn af Snedker Peter Andersen, Ajstrup pr. Sulsted. I flere Aar Forvalter paa Kongstedlund hos Hofjægermester Castenskjold. 2 Børn.
I Anledning af Lars Hornbæk og hans anden Hustrus Sølvbryllup
1934 skrev Løgstør Avis: Lars Hornbæk stammer fra Oudrup
Sogn, han er en dygtig Landmand, der altid har passet sin Bedrift med Forstaaelse
og Indsigt, saa han nu trods Krise og andre i Forbindelse hermed opstaaede
Vanskeligheder dog sidder som en holden Mand i en [side 58] smuk Gaard,
der blev ombygget i og efter Krigsaarene. Hans Virke, der bærer Præg
af Jævnhed og Udholdenhed, er et Vidnesbyrd om, at de Piller, der
bærer Samfundet igennem Vanskelighederne, er de gamle kendte: Flid,
Nøjsomhed og Gudsfrygt.
I det offentlige Liv har Hornbæk ikke været blandt de fremtrædende, men man var klar over, at den Plads, han blev sat paa, vilde han udfylde efter bedste Evne og ,Overbevisning. Her skal blot nævnes, at han har været Medlem af Sogneraadet, og han er og har været Medlem af Menighedsraadet i Hyllebjerg i over 20 Aar. I flere Aar har han været med til at lede Søndagsskolen i Sognet. I sin Hustru har han haft en flittig og forstaaende Medhjælp, og hun var en god Moder for den store Børneflok.
Da Lars Hornbæk mærkede Alderdommen komme, overdrog han Gaarden til Sønnen Laurids. Hans Hustru døde 21. Maj 1944. I de sidste Leveaar gik det stærkt nedad med hans Helbred, han døde den 8. Maj 1950, og af de Ord, der blev talt ved Begravelsen, fremgik det, at han havde været en god Mand baade i sit Hjem og i sit Sogn.
1.3.b.4.d. Jens Kristian Kristiansen Bro, f. 9.
Jan. 1873. Ejer af Gaarden "Brodshave", gift 1. Gang 17. Maj 1901 med Edele
Kristine Larsen Rask, f. 11. Febr: 1877 i Malle Svenstrup, Datter af Gdr.
Jens Larsen Rask. I dette Ægteskab er en Søn. [side 59]
1.3.b.4.d.3. Magnus Bro, f. 25. Febr. 1912, Ejer af "Brodshave" fra 1936, gift med Gudrun Christensen, f. 5. April 1911, Datter af Markus Christensen, V. Hornum. 2 Børn:
1.3.b.4.f.2. Kristian Bro Andersen, f. 11. Marts 1904, død af Sukkersyge 7. Jan. 1925.
1.3.b.4.f.3. Karen Marie Andersen, f. 15. April 1905, gift med Købmand Ernst Rasmus Nielsen i Holstebro. 1 Datter Tove f. 23. Marts 1934.
1.3.b.4.f.4. Kristen Bro Andersen, f. 11. Maj 1906, gift med Mary Sørensen, Datter af Husmand Marinus Sørensen, Foulum, Agent og Grossist i Svendborg. Der er 4 Børn: Arnold, f. 13. juni 1931, Ib, f. 15. Dec. 1933, Edith, f. 2. Aug. 1935, Inga, f. 11. Febr. 1938.
1.3.b.4.f.5. Kristenca Andersen, f. 23. Juni 1907, gift med Kirkebetjent Edvard Pedersen, Almind. 1 Søn Erik Pedersen, f. 25. Jan. 1934. [side 61]
1.3.b.4.f.6. Dagny [Andersen], f. 8. Nov. 1908, død 9. Dec. 1908.
1.3.b.4.f.7. Dagny [Andersen], f. 19. Nov. 1909, gift med Bagermester Bernhard Grønning, Aars, f. 14. Nov. 1906. 3 Børn i Ægteskabet: Jutta Grønning, f. 13. Dec. 1933, Birgit Grønning, f. 16. Juli 1939, Kirsten Grønning, f. 8. April 1950.
1.3.b.4.f.8. Peter [Andersen], f. 18. Febr. 1911, gift med Ninna Christensen, f. 5 Jan. 1908, Datter af Gdr. Niels Christensen, Tandrup Fodermester paa Ø. Nejsig. Børn i Ægteskabet: Lilly, f. 24. Marts 1931, Kamma, f. 27. April 1933, Bent, f. 23. Juli 1935, Ellinor, f. 4. Aug. 1937, Johannes, f. 20. Maj 1939, Frank, f. 15. Juli 1941, Methea, f. 8. Dec. 1946, Lille Dreng, f. 1950.
1.3.b.4.f.9. Agner [Andersen], f. 30. Marts 1912, gift med Johanne Jacobsen, Datter af Husmand Jacob Jacobsen, Vindblæs. Husmand i Næsby og Vindblæs, flyttede 1950 til Fjeldsø. De har 3 Børn: Arom, f. 20. Sept. 1936, Kr. Bro, f. 13. Juli 1939, Lisbeth, f. 21. Okt. 1942.
1.3.b.4.f.10. Ellinor [Andersen], f. 12. Marts 1913, død 21. Maj 1913.
1.3.b.4.f.11. Aage [Andersen], f. 17. Jan. 1917, gift med Dagmar Jensen, f. i København 4. April 1919. Husejer i Flakkebjerg. Der er 2 Børn: Annalise, f. 6. April 1942, Ulla, f. 13. Juli 1945.
1.3.b.4.f.12. Johannes [Andersen], f. 29. Juli
1920, gift med Inga Clausen, f. i Horsens 11. Okt. 1923. Slagtermester
i Farre pr. Sporup. De har 2 Børn: John, f. 19. Maj 1946, Bodil,
f. 21. Juli 1948. [side 62]
1.3.b.4.h.2. Arne Bro Hansen, f. 20. Juli 1910, gift med Stella Jacobsen, f. 30. Jan. 1914, Datter af Gdr. Carlo Jacobsen, Granhøj, Skærbæk, pr. Aulum.
1.3.b.4.h.3. Karen Marie Hansen, f. 10. Nov. 1913. Husassistent.
1.3.b.4.h.4. Anna Hansen, f. 29. Maj 1917, død.
1.3.b.4.h.5. Ida Hansen, f. 29. Maj 1917, død.
1.3.b.6. Jens Chr. Christiansen Bro, født i Mølgaard den 26. Maj 1835. Han arbejdede ligesom de andre Børn ved Gaardens Landbrug. I en Alder af 28 Aar giftede han sig den 21. Nov. 1853 med en 19-aarig Pige Maren Katrine Pedersen, f. 11. April 1844, hun tjente ved Sognefogden i Engelstrup. Jens Chr. Bro overtog en mindre Gaard paa den saakaldte Trædemark i Vindblæs. I dette hans første Ægteskab var der født 8 Børn. [side 64]
1.3.b.6. Jens Chr. Christiansen Bro og Hustru
1.3.b.6.b. Maren Christiansen Bro, f. 10. Sept.
1878, død efter Barnefødsel 1906. Hun var gift med Husmand
Kristian Olesen, Engelstrup, der stammede fra Sjælland. Der var 2
Børn.
1.3.b.6.b.2. Martin Kristen Bro Olesen, f. 1906. Arbejder
ved Insulinfabriken i København, gift med Ella Nørgaard fra
Sundby, Thy. De har 3 Børn.
1.3.b.6.c.2. Arne Bro Justesen, f. 30. Sept. 1910, gift 30. Sept. 1950 med Ethel Christiansen f. i Randers 19. Marts 1924. Grønthandler i København.
1.3.b.6.c.3. Agnes Bro Justesen, f. 12. Nov. 1911, gift med Svend Lindekrands, f. 15. Maj 1905. Har 2 Børn. Gaardmandsfolk i Sondrup, Hundslund: Inga Lindekrands, f. i Sondrup 9. Maj 1940, Ellen Lindekrands, f. i Sondrup 27. Juli 1944.
1.3.b.6.c.4. Ester Bro Justesen, f. 26. Maj 1913, gift med Gdr. Harald Pedersen, Trustrup, f. 1903 i Vedslet. De har 2 Børn: Jørgen Bro Pedersen, f. 30. Juni 1938, Else Marie Bro Pedersen, f. 24. Sept. 1942.
1.3.b.6.c.5. Edith Bro Justitsen, f. 23. Juni 1916, gift i Horsens 1936 med Kristian Kipper Thau, Fabrikant i Horsens. 3 Børn: Else Kipper Thau, f. 2. April 1937, Preben Kipper Thau, f. 2. April 1939, Lene Kipper Thau, f. 16. Juni 1947.
1.3.b.6.c.6. Dagny Bro Justesen, f. 29. Okt. 1918, gift med Ejnar V. Nielsen, f. 1. Maj 1909. 3 Børn. Gaardmandsfolk i Trustrup. 3 Børn: Lisbeth Bro Nielsen, f. 18. Nov. 1942, Poul Bro Nielsen, f. 12. Maj 1945, Birgit -Bro Nielsen, f. 7. Maj 1946.
1.3.b.6.c.7. [side 66] Villy Bro Justesen, f. 24. Marts 1923, viet i Hvirring 2. Juni 1950 til Ellen Therkildsen, f. 20. Maj 1930. Gdr. i Moselund pr. Lundum.
1.3.b.6.c.8. Anna Bro Justesen, f. 14. Sept. 1924,
død 12. Febr. 1925.
1.3.b.6.e. Kristine Kristiansen Bro, f. 27. April 1883. Tvilling med Nr. 4. Gift i Norge med Isak Larsen, Formand paa Borgestadsholm Teglværk. 1 Søn Villiam Bro Larsen, f. 9. April 1921. Ugift.
1.3.b.6.f. Anna Christiansen Bro, f. 13. Juli 1885, rejst til Amerika, gift med Farmer Anders Bjerre Larsen, Morhead, Iova. Ingen Børn.
1.3.b.6.g. Kristian Christiansen Bro, f. 20. Aug. 1889. Lærte Murerhaandværket. Gift med Else Hedegaard fra Struer. 5 Børn: Aage Hedegaard Bro, f. 1919. Forulykket paa Motorcykle ved Skalborg, Dagny Hedegaard Bro, f. 1920. Gift i Malmø, Jens Chr. Hedegaard Bro, f. 1921, Juel Hedegaard Bro, f. 1923, Anna Hedegaard Bro, f. 27. Marts 1927. Murer Kristian Bro, Vildbjerg, døde 1928, 39 Aar gl.
1.3.b.6.h. Frederik Karl Bro, f. 6. Okt. 1890, død 12. Jan. 1943. Gaardejer i Mjallerup. Gift med Petra Pedersen, Datter af Gdr. Jens Pedersen (Justesen), Munksjørup. Børn [1. - 3.]:
1.3.b.6.h.2. Kristian Bro, f. 19. Nov. 1923. Bestyrer hos Moderen.
1.3.b.6.h.3. Jenny Marie Bro, f. 27. Nov. 1931.
Husassistent.
Ane Marie blev 15. Okt. 1858 gift med Gaardmand Poul Chr. Poulsen i Engelstrup, f. 14. Nov. 1831, Søn af Gdr. Poul Jensen, sammesteds. Ægteparret blev ansete Folk i Sognet. I 1871 valgtes Poul Chr. Poulsen ind i Sogneraadet, hvor han sad i en Aarrække.
Den 15. Okt. 1883 holdt de Sølvbryllup. Kl. 2 om Eftermiddagen samledes Deltagerne i Hjemmet. Ved Middagen taltes der af Pastor Dejgaard fra Vilsted. Ved Aftenens Frembrud begyndte Dansen i Gaardens Storstue, der var smukt pyntet med Blomster og Dannebrogsflag og Dagens Dato og Aarstal med Sølvskrift paa sort Grund. Dansen fortsattes med usvækket Munterhed til næste Dags Morgen, og der herskede en passende Livlighed overalt, særlig da Sølvbrudeparrets Skaal blev drukket ved Bollepunchen. Sølvbruden er den yngste af syv Søskende, der alle lever endnu, hvoraf 3 fejrer deres Sølvbryllup i Aar.
Poul Chr. Poulsen døde 1908. Ane Marie overlevede ham og døde den 6. Aug. 1924 hos Datteren i Salling. [10 børn a. - j.]:
1.3.b.7.b. Kirsten Poulsen, f. 26. Jan. 1863, død 1886, 23 Aar gl.
1.3.b.7.c. Ane Kirstine Poulsen,
f. 12. Juni 1865, gift med Kristian Valsted, Gdr. i Salling, f. 22. Juni
1865 i Vindblæs. I dette Ægteskab var der 10 Børn [1.
- 10.]:
1.3.b.7.c.5. Poul Kr. Kristensen Valsted, f. 22. Nov. 1894, gift 1. Gang med Ellen Simonsen, Aars. Ejer af Rosendal ved Hobro 1929 til 1932. 1 Søn Hugo Valsted, f. 10. Maj 1930. Landmand. Gift 2. Gang med Marie Poulsen, Datter af Rentier [side 69] Ingvard Poulsen, Lille Sjørup. Ejer af Gatten Hedegaard 1933 til 38. Fra 1941 Ejer af Næsborggaard.
1.3.b.7.c.6. Jens Kristensen Valsted, f. 1896. Død 2 Aar gl.
1.3.b.7.c.7. Otto Kr. Kristensen Valsted, f. 5. Aug. 1899, Elektriker. Rejst til Amerika 1923. Familien har ikke hørt noget fra ham siden 1930.
1.3.b.7.c.8. Jens Kr. Kristensen Valsted f. 1900. Død 7 Maaneder gl.
1.3.b.7.c.9. Kristian Kristensen Valsted f. 19. Juli 1901. Skomager i Salling, gift med Laura Gregersen fra Fredbjerg. 10 Børn:
1.3.b.7.c.10. Jens Kristensen Valsted, f. 25. Marts 1904. Siden 1941 Ejer af Dammergaard, Salling Sogn, gift med Johanne Marie Pedersen, Datter af Kirkebetjent Pedersen, Næsborg. 3 Børn: Birthe Valsted, f. 18. Febr. 1934, Kirsten Valsted, f. 21. Jan. 1937, Per Valsted, f. 5 Dec. 1938.
Skomager [Kristian Kristensen] Valsteds [1.3.b.7.c.9.]
Søn, Egon, der omkom ved Motorulykke, var Elev paa Haubro Ungdomsskole
Vinteren 1945-46. Forstander Bidstrup skrev følgende om ham i Skolens
Aarsskrift: Egon Valsted, Salling, skulde en Dag prøvekøre
en Motorcykle. Han vilde da køre hjem for at præsentere den
for sine paarørende. Lige udenfor Hjemmet mistede han Herredømmet
over Cyklen og tørner mod Hjemmets Væg med en saadan Kraft,
at de Kvæstelser han paadrog sig, medførte Døden. At
hans bratte Død var et forfærdeligt Slag for hans nærmeste,
det forstaar vi alle; men for alle vi andre, som kendte ham, gjorde [side
70] hans bratte Død et smerteligt Indtryk.
Gdr. Jens Kristian Kristensen Valsted og Hustru [1.3.b.7.c.]
boede i mange Aar i Damgaard paa Salling Mark og senere nogle Aar i en
Gaard i Salling By. Hustruen Anna Kristine f. Poulsen døde hos Datteren
Kirstine paa Dammergaard den 11. April 1937, og Kristian Valsted døde
under et Ophold hos Sønnen Poul Valsted paa Næsborggaard den
31. Oktober 1943. Kristian Valsted var virksom ved Oprettelsen af Salling
Brugsforening.
1.3.b.7.d. Hedevig. Poulsen, f. 19. Maj 1867, gift med Gdr. Niels Haldrup, Sønderlade. Nærmere under Haldrupslægten [på side 167].
1.3.b.7.e. Poul Poulsen, f. 10. jan. 1870. Ugift. Fik overdraget den nordre Halvdel af Gaardens Mark, hvorpaa der byggedes en ny trelænget Gaard. Han havde under hele sit Liv et daarligt Helbred og maatte af den Grund sælge Gaarden og flyttede til Vindblæs Stationsby, hvor han døde 1918 af Spansk Syge.
1.3.b.7.f. Kristian Poulsen, f. 8. Nov. 1872, gift med Karen Simonsen, Datter af Gdr. Jens Simonsen, Engelstrup. Ægteparret har boet i Næsby og Løgsted. Han døde som Rentier i Løgstør den 15. juli 1951. Ingen Børn. [side 71]
1.3.b.7.g. Else Marie Poulsen, f. 6. Maj 1874. Død som mindreaarig.
1.3.b.7.h. Jens Poulsen, f. 13. April 1877. Død 11. Febr. 1887, 10 Aar gl.
1.3.b.7.i. Christen Poulsen, f. 13. Sept. 1878, gift med Marie Grønning, Plejedatter hos Søren Drejer i Tolstrup. Han døde som Gdr. i Mjallerup i April 1905. En Datter, Katrine Poulsen, er gift med Arbejdsmand Anker Eriksen, Løgstør. De har 3 Børn.
1.3.b.7.j. Troels Poulsen, f.
21. Sept. 1879, fik overdraget Fædrenegaarden i Engelstrup. Gift
med Kirstine Andersen, f. 31. juli 1889, Datter af Fisker Lars Andersen
og Hustru Mette Marie Nielsen. 5 Børn [1. - 5.].
1.3.b.7.j.2. Jens Poulsen, f. 21. Okt. 1911. Medhjælper hos Forældrene.
1.3.b.7.j.3. Marie Poulsen, f. 27. Sept. 1917, gift med Husmand Peder Grønning Nielsen, Vindblæs, f. 24. juni 1909. 3 Børn: Erling Nielsen, f. 19. Sept. 1940, Poul Nielsen, f. 9. Marts 1944, Kaj Nielsen, f. 24. Marts 1945.
1.3.b.7.j.4. Poula Poulsen, f. 24. Nov. 1919, død 25. Nov. s. A.
1.3.b.7.j5. Svend Poulsen, f. 11. Okt. 1922. Elev paa
Asmildkloster 1944-45. Medhjælper hos Forældrene.
De følgende 5 Børn af Christen Christensen Bro og Otteane
Troelsdatter efterlader sig ingen Efterslægt,
1.3.c. Karen Christensdatter Bro
f. 16. Maj 1794, blev gift med [side 72] Husfæster Niels Christensen
Slot i Vilsted (kaldet Bro Niels). Ægteparret levede al deres Tid
i meget smaa Kaar. Karen døde i Vilsted den 15. Maj 1877.
f. 5. Febr. 1797. Død som ung 7 Maj 1820, 23 Aar gl.
1.3.e. Kirsten Christensdatter Bro
f. 7. Maj 1799. Ægtede 1843 Husfæster Peder Kr. Jensen i
Oudrup, der havde været gift med den yngre Søster Ane, der
døde Aaret i Forvejen. Kirsten døde den 1. Okt. 1848, 49
Aar gammel. Peder Kr. Jensen indgik nyt Ægteskab 15. Dec. samme Aar
med Johanne Pedersdatter af Hornbæk.
f. 20. Sept 1802. Han kom i Tjeneste hos Gaardbrugerenken Ane Jensdatter
i den nordre Gaard i Lille Sjørup. Hun var Enke efter Gaardmand
Christen Jørgensen, der var død den 25. Maj 1826, 63 Aar
gl. Jens Bro, der nu ogsaa blev kaldt Aarup, blev 1834 gift med den da
51-aarige Enke. Forlovere var Sognefoged Niels Ørndrup, Vester Hornum,
og Husmand Mogens Jokumsen, sammesteds. Jens Bro døde den 27. Marts
1842 kun 39 Aar gl. Gaarden blev nu solgt og Ane Jensdatter blev der som
Aftægskone, til hun døde 11. April 1860 i en Alder af 78 Aar.
1.3.g. Ane Christensdatter Bro
f. 5. Sept. 1805. Hun tjente hos Broderen Kristian Bro i Vindblæs,
og blev herfra gift med Tjenestekarl Peder Kr. Jensen hos Gdr. Poul Jensen
i Engelstrup. Ane døde [side 73] den 2. Nov. 1842, 37 Aar gl. Peder
Kr. Jensen blev saa som meddelt gift med den noget ældre Søster
[Kirsten, 1.3.e.].
f. 29. Okt. 1807. Giftede sig med Johanne Kristine Christensdatter, hvorved han blev Gaardfæster i Engelstrup. Gaarden hørte under Aarupgaards Gods. Bro Jens, som han kaldtes, var udstyret med Forretningstalent. Han opkøbte rundt om i Sognet Smørret, der dengang var en meget tvivlsom Vare og af højst forskellig Kvalitet og Farve, men Bro Jens æltede det hele sammen, saa det blev nogenlunde ensartet, og det solgtes saa paa Torvet i Løgstør. Han drev ogsaa Brændevinsbrænderi, og Varerne afsattes til Naboer og gode Venner i Omegnen. Jens Bro har" været mere heldig end 3 Gaardmænd i Vindblæs og 2 Husmænd i Vilsted, der ikke afleverede deres Brændevinsapparater, der kunne indleveres straffrit inden i. Maj 1844. De fik store Bøder og Apparaterne konfiskeret. Han var ogsaa i Besiddelse af Kræmmerblod. Naar Efteraarsarbejdet var til Ende, tog han Posen over Skuldrene og vandrede sydpaa, handlende sig frem. Der mødte han saa de saakaldte Ribekræmmere, hos hvem han forsynede sig med Silketørklæder, Baand og Kniplinger, og med disse Ting handlede han saa paa Hjemvejen. Bro Jens lagde aldrig Skjul paa, at Kræmmerposen havde været medvirkende til den solide Velstand, der med Aarene blev i Hjemmet, og at den havde hjulpet til, at han kunde købe Gaarden til Selveje, og senere erstatte de faldefærdige Bygninger med nye. Jens Bro afløste Broderen [1.3.2] Kristian Bro efter dennes Død 1850 i Sogneforstanderskabet. Han døde den 11. Jan. 1872, 66 Aar gl. Af Børnene [1.3.h.1. - 5.] var:
1.3.h.1. Mette Jensdatter [Bro], f. 27. Juli 1842, blev 19 Aar gl. forlovet med Ungkarl Peder Vestergaard af Vindblæs, og Bryllupsdagen var bestemt; men Jens Bro maa ikke have syntes om denne som Svigersøn, da han efter 2 Gange Lysning i Kirken begærede tilført Kirkebogen, at Ægteskabet ikke blev til noget. Mette Jensdatter blev saa 30 Aar gl. 4. Nov. 1869 gift med Gdr. Peder Simonsen i Vilsted. I dette Ægteskab var Børnene [a. - c.]:
1.3.h.1.b. Johanne Marie Simonsen, f. 23. Maj 1875, gift med Lærer Harbo Brønnum Johnsen, f. 3. April 1875 i Sejlflod Mølle. Realskolelærer i Brønderslev, senere Adjunkt ved Hjørring Gymnasium. Ægteskabet opløst. 2 Sønner.
1.3.h.1.c. Karoline Kirstine Simonsen, f. 15. April 1878, død 18. Sept. 1947 i København, gift med Niels P. Pedersen, f. 3. Maj 1877 i Røgild, Brovst Sogn. Lærer i Hjørring 1906 til 1920 og Lærer ved Hjørring Gymnasium 1920 til 1942. 2 Børn.
1.3.h.2. Otteane Jensdatter [Bro], f. 1. Febr. 1845, gift 1868 med Jens Simonsen, f. 13. Juni 1841, Søn af Gdr. og Sognefoged Simon Pedersen i Vilsted. Jens Simonsen havde ved Siden af Landbruget megen Interesse for Læsning, han havde herved skaffet sig en ikke ringe Viden om historiske Emner; særlig havde alt hvad det vedrørte Bondestandens Frigørelse og politiske Kamp hans store Interesse. En stor Oplevelse for ham var det, at han en Tid havde den [side 75] senere bekendte Venstrefører Christen Berg[7] som Lærer i Vilsted Skole, saa det blev en naturlig Sag for Jens Simonsen at følge dette Partis Retningslinier, som han heller aldrig nogen Sinde svigtede. Dette var vel i nogen Grad medvirkende til, at han blev brugt i det offentlige Livs Tjeneste. Han kom i Sogneraadet 1891 og blev Formand.
Den ret strenge Resolution var et Udtryk for Folkets Harme over den Politik, der blev ført fra Regeringens Side med de mange Overgreb; men da der var gaaet nogle Aar, jævnedes de spændte Forhold ud, og Handelen med de Løgstør-Købmænd optoges igen i fuldt Omfang til begge Parters Tilfredshed.
I Jens Simonsen og Otteanes Ægteskab fødtes der følgende
9 Børn [side 76]:
1.3.h.2.a. Kristian Simonsen, f. 8. April 1869, død 1918; gift med Sophie Bernt. De har 4 Børn.1.3.h.2.b. Simon P. Simonsen, f. 1. Maj 1871, død 4. Jan. 1873.
1.3.h.2.c. Jens Simonsen, f. 14. Marts 1873, død 1948. Møbelsnedker i København. Gift med Nicoline Jensen. Ingen Børn.
1.3.h.2.d. Johanne Marie Simonsen, f. 24. Maj 1875. Gift med Chr. Christensen, Tolstrup.
1.3.h.2.e.Anders Simonsen, f. 28. Juli 1876, død 1943. Gift med Anna Rise, Enke efter Landpost Rise i Lundby. Ingen Børn.
1.3.h.2.f. Karen Simonsen, f. 8. Sept. 1877. Gift med Kristian Poulsen fra Engelstrup.
1.3.h.2.g. Simon P. Simonsen, f. 20. Aug. 1878. Død som lille.
1.3.h.2.h. Niels Peter Simonsen, f. 8. Sept. 1879, gift med Karoline Rokkedal. Boelsmand i Hvorvarp. Nu boende i Kg. Lyngby. 12 Børn.
1.3.h.2.i.Johan Kr. Simonsen, f. 15. Febr. 1883, død 19. April 1886.
Otteane Jensdatter døde 8. Sept. 1887. Jens Simonsen giftede
sig senere med Riborg Larsen. I dette Ægteskab er der en Datter Anna
Simonsen, der blev gift med Jens Porsborg Jensen fra Oudrup, Søn
af Jens Jensen og Hustru Inger Marie.
1.3.h.3. Christen Jensen Bro, f. 25. Febr. 1850, blev i 15-Aars Alderen angrebet af Kirtler i Benene, og Forældrene søgte Raad baade hos Maren Haaning og adskillige andre kloge Mænd og Koner, uden at det hjalp noget. Senere gjordes ogsaa en Tur til den hellige Kilde i Skørping, hvor Drengen las en hel Nat; men der var intet at gøre. Christen blev Invalid for Livstid, og hans Arbejde blev at klinke for Folk og binde Halmkurve. Sine sidste Aar tilbragte han hos Søstersønnen Anders Simonsen i Lundby. Her døde han 16. Jan. 1930. Han blev begravet paa Vindblæs Kirkegaard; men ingen Mindeplade viser Stedet.
1.3.h.4. Kristian Jensen Bro, f. 25. Marts 1854. Druknet i et Vandkar, der henstod i Gaarden, 6. Juni 1856.
1.3.h.5. Ane Jensdatter [Bro], f. 5. Okt. 1852,
død 2. Nov. samme Aar.
1.3.i. Karen Marie Christensdatter Bro
Den yngste af Chr. Christensen Bro og Otteane Troelsdatters Børn var Datteren Karen Marie Christensdatter, f. den 15. Marts 1810. [side 77] Som Pige tjente hun hos Gaardfæster Gregers Christensen i Hornbæk, og herfra blev hun, 31 Aar gl., den 20. Dec. 1842 gift med Husmand Mads Jensen, der var 43 Aar og boede i Braarup (hans Kone, Mette Laursdatter, var død 8. Juni s. A.). Mads Jensen var født 1799 i Frejlev ved Aalborg; han døde 20. Marts 1873 og Karen Marie den 16. Maj 1886. De efterlod en Søn
1.3.i.1. Jens Chr. Jensen, f. 27. Dec. 1844. Ved dennes Daab i Oudrup Kirke var Fadderne Kristian Bro, Vindblæs, Jens Bro, Engelstrup, og Gregers Christensen, Hornbæk. Kristiane Jensdatter, Hornbæk bar Barnet og Otteane Christiansdatter, Vindblæs, medfulgte. Jens Chr. Jensen blev, 23 Aar gl., gift med en 19-aarig Pige Ane Mortensen, Plejedatter af Gaardmand Christen Gatten i Oudrup. Denne overlod de to unge Gaarden, og der blev efterhaanden her en stor Børneflok [a. - l.].
Ane og 1.3.i.1. Jens Chr. Jensen (Gatten)
1.3.i.1.c. Kristine Jensen, f. 21. Juli 1873, gift 1899 med Husmand Peder Kr. Sørensen, Salling, f. 28. April 1876. Ægteparret boede i Salling, til de solgte Ejendommen 1925 og flyttede til Vindblæs St. De har Børnene:
1.3.i.1.g. Kristen Jensen, f. 1883. Rejste til Amerika som ung. Ugift. Død i Syd Dakota 1946. [side 80]
1.3.i.1.h. Anine Jensen, f. 7. April 1886, gift 1910 med Jens Kr. Nielsen, f. i Vilsted 21. Febr. 1883. Manden død 8. Marts 1934 i Aalborg.
1.3.i.1.i. Laurids [Jensen], f. 1887, død som Barn.
1.3.i.1.j Jens Aarup Jensen, f. 22. Nov. 1889, gift 1910 med Elsine Marie Krogh, f. 3. Nov. 1887, Datter af Gdr. Peter Krogh og Hustru Sørine i Engelstrup. Boelsmand i Øster Falde. Gennem en Aarrække Formand for Husmandskredsens Havebrugsudvalg De har 2 Børn.
Christen Bro havde, som tidligere omtalt, en Broder, der hed Mikkel [Christensen Bro, nr. 1.2, se side 25], og som var bortrømt. Han findes nogle Aar senere som Selvejergaardmand i Barmer, gift første Gang 1783 med Johanne Olufsdatter fra Lundby, og 1809 blev han efter Hustruens Død gift anden Gang med Pigen Ane Kirstine Mortensen fra Mølgaard. I dette sidste Ægteskab er Børnene Jørgen, f. 1813, Johanne, f. 1816, og Else Marie, f. 1818. Mikkel Christensen førte ikke Bro-Navnet, han benævnes i Sebber Kirkebog under Navnet Vilsted. Han døde 10. Sept. 1832, 81 Aar gl.
Hans Broder Poul [Christensen Bro, nr. 1.7, se side 20], der ved en
Fejltagelse var betegnet som død, opholdt sig ogsaa i Barmer og
blev 1786 trolovet med Karen Margrete Nielsdatter; ogsaa han førte
Navnet Vilsted.
[døbt 18. januar 1758, levede (16 år gl.) ved skiftet efter
faren. Skæbne ellers ukendt, se side 19 og 21]